To tredjedele af befolkningen vil hellere bruge penge på andre områder end på militæret. Forsvarsordførere mener ikke befolkningen ved hvad pengene går til

De næsten tyve milliarder kroner som regeringen i år bruger på militæret kan bruges langt bedre. I stedet for at bruge penge på bomber, kugler, tanks og krigsfly, bør størstedelen af pengene til den danske hær bruges på andre områder.
Det mener 63 procent af danskerne, der kræver 'færre' eller 'meget færre' penge på militæret. Kun fem procent vil have flere penge pumpet i militæret.
Det viser en meningsmåling, som Analyse Danmark har foretaget blandt 1198 danskere for LO`s ugebrev A4.
Både Venstre og Socialdemokraterne har travlt med, at understrege at man ikke skal lægge for meget i undersøgelsen.
- Det er et tilbagevendende problem, at få forklaret befolkningen, at selv om der måske ikke på nuværende tidspunkt er nogen overhængende fare, så er der stadig behov for et militær og et vist forsvarsbudget, så vi kan overholde de internationale aftaler, vi har indgået, lyder meldingen fra Socialdemokraternes forsvarsordfører, Poul Andersen i A4.
Han bakkes op af Venstres forsvarsordfører Karsten Nonbo. Han mener først og fremmest, at tallene skal ses som en automatreaktion fra borgerne, der altid helst vil bruge pengene på de syge og gamle.
- Problemet er også, at danskerne måske ikke helt ved, hvad pengene bliver brugt til. Derfor må vi nok erkende, at vi har lidt af en forklaringsopgave foran os, siger Karsten Nonbo.
Spørger man derimod forsker i militær ved Handelshøjskolen, Lars Bo Kaspersen, er danskernes holdning til hærens budgetter et resultat af krigen mod Irak:
- Deltagelsen i Irak har tilsyneladende været rimelig frugtesløs, hvis man alene dømmer ud fra mediernes dækning. Og det spiller afgørende ind på danskernes syn på militærbudgetterne, lyder hans vurdering.
Den samlede danske finanslov er i 2007 på lidt over 600 milliarder kroner.