Glade forhandlere er blevet enige om en aftale for 240.000 industri-arbejdere. Tillidsfolk og fagligt aktive vender tommelfingeren nedad

Et usædvanligt magert resultat. Det er meget værre, end jeg havde frygtet.
Sådan lyder Bjarne Sørensens umiddelbare kommentar til overenskomsten på industriens område, som glade forhandlere søndag kunne præsentere for offentligheden.
- Dansk Industris Hans Skov Christensen må have skreget af grin, da aftalen kom på plads. Aftalen er både utåleligt og uforståeligt for fagbevægelsens medlemmer i den situation vi befinder os i med høj beskæftigelse og gang i erhvervslivet, siger repræsentanten for OK 2007 initiativet til Arbejderen.
Heller ikke fritvalg-ordningen, som er et nyt islæt i industriens overenskomst, får roserne frem hos Bjarne Sørensen. Han betegner det som et brud med solidariteten i overenskomsterne, som han ikke bryder sig om.
- Jeg bryder mig heller ikke om, at den hidtidige forsøgsordning, som har været brugt til at fravige industrioverenskomstens bestemmelser, bliver gjort permanent. Blot man er enig på arbejdspladsen, kan man fravige alt i industriens overenskomst. Det vil kunne bruges af arbejdsgiverne i perioder, hvor det ikke går så godt, til at presse lønnedgang igennem eller give køb på andre allerede opnåede goder.
Bjarne Jørgensen, formand for fællesklubben på Alfa Laval, har heller ikke armene over hovedet i begejstring over den nye overenskomst. Han og mere end 200 kolleger havde håbet på forbedringer for skifteholdsarbejdere.
- Man kan vel ikke sige, at vi er blevet imødekommet. Ganske vist får genetillæggene et løft på tre procent og der bliver længere varsel ved skiftehold. Men vi får egentlig bare de to døgn tilbage, som de tog ved sidste overenskomst. Jeg havde hellere set en måneds varsel, fordi skiftehold er så voldsomt et indgreb i folks privatliv, siger Bjarne Sørensen til Arbejderen.
Fællesklubben på Alfa Laval er blot én af mange industriarbejdspladser, der under forhandlingerne har mindet forhandlerne om deres krav om bedre vilkår for ansatte, der arbejder døgnet rundt.
- Man kan jo undre sig over, hvad der kommer ud fra sådan et forhandlingslokale. Det er ganske enkelt ikke godt nok. Og det er utroligt svært at genkende arbejdspladsernes krav i den her aftale, siger Joan Ågot Pedersen fra Kommunistisk Partis faglige udvalg.
Hun giver ikke meget for fritvalg-ordningen og Industriens Kompetenceudviklingsfond. Det er ikke krav formuleret på arbejdspladserne. Endelig kan hun ikke lade være med at kommentere stigningen på mindstelønnen.
- Over tre år sker der en stigning på otte kroner i timen, så den i 2009 vil være på 103,15 kroner. I dag vil det ikke engang være nok til at oppebære den høje understøttelse ved arbejdsløshed. Det er simpelthen for sølle, og jeg tror da, at arbejdspladserne vender tommelfingeren nedad, når resultatet kommer til afstemning, slutter Joan Ågot Pedersen.
Industri-overenskomsten omfatter 240.000 ansatte på godt 6.000 industrivirksomheder. Aftalen er treårig.