De studerende frygter, at regeringen er ved at indføre brugerbetaling på universiteterne af bagvejen. Et lovforslag tyder på at de har ret
100.000 for at at få vejledt og godkendt sit speciale. 250.000 for et studieår. Så meget frygter Studenterrådet ved Københavns Universitet at de studerende kan komme til at betale, hvis der indføres brugerbetaling på de videregående uddannelser.
- De 100.000 er hvad ikke-europæiske studerende betaler nu, siger Studenterrådets formand, David Salomonsen, til Arbejderen.
De studerende har grund til at frygte brugerbetalingen. Det fremgår af et lovforslag, Videnskabsministeriet har stillet som en del af velfærdsreformen.
For at 'understøtte de unges muligheder for hurtigere studiegennemførelse' foreslår ministeriet, at universiteternes taxametertilskud omlægges.
- I år blev uddannelsernes taxametre lagt sammen. Det betyder at universiteterne nu får en samlet pose penge for hver studerende. Det, som forslaget formentlig går ud på, er at fjerne tilskuddet for de studerende, der er mere end et år over normeret tid om at tage deres uddannelse, siger David Salomonsen.
I dag bruger omkring halvdelen af de studerende mere end et år over den normerede studietid på at få deres bachelorgrad, mens 40 procent af de kandidat-studerende overskrider tiden.
Hvis deres taxametertilskud fjernes, vil det betyde at universiteterne mister næsten halvdelen af deres penge.
- Det kan ikke lade sig gøre. Derfor frygter vi, at universiteterne bliver nødt til at finde pengene et andet sted, forklarer David Salomonsen.
- Og det kan de jo kun gøre enten ved at smide de langsomme studerende ud eller ved at indføre brugerbetaling.
Videnskabsministeriets lovforslag kommer på baggrund af en anbefaling fra Innovationsgruppen. Det er en forskningsgruppe nedsat af en række ministerier og private virksomheder, hvis formål det er at udvikle fremtidens Danmark, så det bliver attraktivt for erhvervslivet.
Innovationsgruppen anbefaler en række ændringer for de videregående uddannelser. Udover en betydelig hævning af taxametertaksterne og åbning for egenfinansiering med lån, peger de også på fordelene ved et øget samarbejde med erhvervslivet.
For at komme udviklingen i forkøbet iværksætter Studenterrådet en kampagne mod brugerbetaling.
- Mange af de her ændringer indføres lidt skjult i velfærdsreformen, siger David Salomonsen.
- Derfor vil vi gerne have debatten frem i lyset. I Norge har de jo vedtaget en lov mod brugerbetaling. Det kunne vi også overveje i Danmark.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278