I et åbent brev til danske politikere, kræver Kommunistisk Parti, at Danmark tager afstand fra planer i EU om at støtte en omvæltning i Cuba
Danske politikere skal gå imod EU-planer om at støtte en omvæltning i Cuba.
Det kræver Kommunistisk Parti nu i et åbent brev til den danske regering, det danske Folketing og danske EU-politikere.
Baggrunden er, at EU`s udenrigsministre i juni 2006 aftalte at udarbejde en strategi for et nyt politisk system i Cuba. Den skal diskuteres på udenrigsministrenes møde i marts i Tyskland.
Samtidig har den amerikanske regering udarbejdet to detaljerede planer for en overgang til en andet Cuba og udpeget politikeren Caleb McCarry som Cubas nye leder. McCarry har besøgt flere EU-lande for at opnå støtte til USA`s planer.
- Det er et forsøg på et politisk kvælergreb på Cuba fra USA`s og flere EU-landes side. Planerne om en omvæltning i Cuba er i direkte strid med folkeretten. De taler om en overgang til demokrati, men det, at Caleb McCurry skal have titel af 'guvernør' siger det hele. Det er samme titel som for en leder af en delstat i USA. Planen er, at Cuba skal styres fra USA, siger Enid Riemenschneider fra internationalt udvalg i Kommunistisk Parti til Arbejderen.
Kommunistisk Parti opfordrer derfor danske politikere til at boykotte McCarry og hans aktiviteter og arbejde for dialog med Cuba i stedet for konfrontation.
- Der er en opblødning på vej over for Cuba i USA. Amerikanske bønder vil gerne handle med Cuba, og en mulig kommende demokratisk præsident vil formentlig være mere lydhør over for at slække blokaden mod landet. Det vil være pinligt, hvis EU i den situation står bagstræberisk og fjendtligt over for Cuba, siger Enid Riemenschneider.
Hun tror, at mange danske politikere er uvidende om EU`s planer.
- De fleste ved næppe, at de reelt er ved at blive spændt for Bush` planer for Cuba. Ved at sende dette åbne brev håber vi, at få danske politikere til at sætte sig op imod en strategi, der strider mod folkeretten, siger Enid Riemenschneider.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278