Knækker vi stadig nødderne selv på arbejdsmarkedet - eller er EU-lovgivning ved at tage over? Og hvad skal vi gøre ved det? Det blev vendt på en konference om EU`s arbejdsmarkedspolitik i sidste uge.

Flere afsnit i den overenskomst, 240.000 ansatte i industrien snart skal stemme om, er bogstaveligt talt skrevet i Bruxelles. Samtidig er den nordiske aftalemodel sat til doms i EF-domstolen i Luxembourg.
Samme domstol skal også snart afgøre, om offentlige myndigheder kan kræve, at firmaer, der byder ind på licitationer, betaler deres ansatte løn efter overenskomsten. Og EU-kommissionen skriver på et direktiv om EU-arbejdsret, hvor de første skitser i form af en grønbog gengiver arbejdsgivernes krav om endnu mere fleksibel arbejdskraft.
Kan vi dermed stadig tale om at vi knækker nødderne selv, sådan som LO`s og DA`s ledere sagde i deres ja-kampagne op til afstemningen om EF i 1972? Eller er EU ved at tage over? Og hvad skal vi gøre ved det?
Spørgsmålene er mange. Og de blev sidste mandag endevendt og søgt besvaret på en konference om EU`s arbejdsmarkedspolitik, som fandt sted i mødesalen hos Bygge-, Jord-, og Miljøarbejdernes Fagforening i Trekronergade i Valby. En konference med titlen 'Hvor går vi hen?'

På kollisionskurs
Det er Jens Jørgen Nielsen, der indleder mødet med et oplæg om EU`s arbejdsmarkedspolitik,og hvad den betyder for den nordiske aftalemodel. Han er forfatter til bogen 'Østudvidelsen under overfladen' og udkommer til september med en nu bog om social, faglig og politisk udvikling i det land, der siden EU`s udvidelse mod øst er blevet Danmarks største leverandør af udenlandsk arbejdskraft: Polen.
Jens Jørgen Nielsen forklarer, at den stadig skarpere kollisionskurs, som EU`s arbejdsmarkedspolitik og den nordiske aftalemodel synes at tage, er lagt allerede for 50 år siden.
- Når EF-domstolen for eksempel nu skal dømme i Vaxholm-sagen, skyldes det ikke nogen nye Unions-traktater. Men Rom-traktaten, der blev underskrevet i 1957, og som var grundlaget for EF. EF-domstolen er en del af denne traktat - det er også derfor den ikke hedder EU-domstolen, forklarer Jens Jørgen Nielsen.

Fire 'friheder'
Rom-traktaten bygger på de såkaldte 'fire friheder': Fri bevægelighed for varer, arbejdskraft, kapital - og tjenesteydelser.
- Det er egentlig underligt, at der ikke var flere protester fra fagbevægelsen mod dansk indmeldelse i EU, når man tænker på at både arbejdskraft og tjenesteydelser var omfattet af dette krav om fri bevægelighed over grænserne - med alt, hvad det kunne føre med sig, mener Jens Jørgen Nielsen.
Først med EF-pakken, eller den såkaldte Fælles Akt, i 1986 bliver der dog for alvor sat turbo på 'de fire friheder'. Det er den traktatændring, der for alvor sætter EU`s Indre marked på dagsordenen
Maastricht-traktaten i begyndelsen og yderligere Amsterdam-traktaten i slutningen af 90`erne inddrager for alvor social- og arbejdsmarkedspolitik under EU`s vinger, forklarer Jens Jørgen Nielsen.
- Der er blevet peget på, at arbejdsmarkedets parter med Maastricht-aftalen i 1993 også fik høringsret i forhold til EU-Kommissionens forslag til direktiver på området. Men den høringsret er meget begrænset. For det første gælder den kun organisationerne på EU-plan, såsom Europæisk Faglig Sammenslutning, EFS, og EU-arbejdsgiverorganisationen UNICE. - og de skal vel at mærke værre enige for at blive hørt...

Lissabon-strategien
På et topmøde i Lissabon vedtog EU`s stats- og regeringschefer i 2000 den såkaldte Lissabon-strategi. Det er en strategi for at gøre EU til den mest konkurrencedygtige økonomi i 2010. De danske Socialdemokrater har kaldt den en socialdemokratisk strategi. Jens Jørgen Nielsen kalder den en nyliberalistisk strategi.
- I dokumentet står der en masse plus-ord. Men når det kommer til handling, er det noget helt andet. Det er Lissabon-strategien, der har givet os Havnedirektivet, Udstationeringsdirektivet og Servicedirektivet. Og selvom havnedirektivet måtte trækkes tilbage på grund af havnearbejdernes store, organiserede modstand, er mange dele af det kommet med ind ad bagdøren med Servicedirektivet, forklarer Jens Jørgen Nielsen.
Han kan i øvrigt fortælle, at EU-kommissionens oprindelige Servicedirektiv næsten ordret er skrevet af fra et dokument, udfærdiger af en af EU`s stærkeste lobbyorganisationer, European Round Table of Industrialists, der samler repræsentanter for EU`s storindustri.
Jens Borking, næstformand i TIB Storkøbenhavn, kan tilføje, at udstationeringsdirektivet ganske vist indeholder en bestemmelse om, at udstationerende virksomheder skal følge reglerne i det land, de har udstationeret arbejdskraft i - men direktivet rummer ikke nogen mulighed for kontrol af, om det virkelig sker.
- Desuden indeholder direktivet ikke nogen sanktionsmuligheder, hvis en virksomhed bryder direktivet. Og det er ikke noget lille problem. 80-90 procent af vores sager med underbetalt udenlandsk arbejdskraft handler om udstationerede arbejdere, påpeger Jens Borking.
Han efterlyser at EU-debatten i fagbevægelsen bliver ført på et mere realistisk grundlag:
- EU-systemet med lovgivning i stedet for aftaler betyder en voldsom tilbagegang for den faglige organisering. Det kan vi se i andre EU-lande. Vi må se i øjenene, at det er den vej, tingene bevæger sig inden for EU. Spørgsmålet er, hvad vej vi vil.