Hvad mange eksperter og organisationer forudså er nu en realitet. Første institution, som tidligere var en amtslig institution, er blevet lukket af kommunen
Kun en måned efter, at Stevns Kommune har overtaget ansvaret for to institutioner for anbragte børn, lukkes den ene, Vallø Strand.
Vallø Strand har i årevis modtaget anbragte børn fra mange forskellige kommuner og kommunens begrundelse for at lukke institutionen er faldende efterspørgsel.
Dokumenter, som Socialpædagogernes fagblad, Socialpædagogen, er kommet i besiddelse af, viser dog det modsatte.
I et notat fra den 23 august sidste år henviser amtet til, at antallet af pladser allerede er reduceret fra 16 til 8 pladser. Den kapacitet vurderer amtet, svarer til det forventede forbrug.
Alligevel vælger Stevns kommune, at nedlægge institutionen mindre end et halvt år efter.
Der er desuden intet der tyder på, at behovet for anbringelser uden for hjemmet er faldet - på landsplan har tallet ligget stabilt på 14.000 de sidste år.
Før strukturreformen trådte i kraft advarede mange ekperter, fagforbund og organisationer om lige præcis denne udvikling, at kommunerne ville tage opgaverne hjem til et billigere og ringere tilbud.
Poul Erik Mouritzen er en af de tre uafhængige eksperter, der sad med i strukturkommissionen og denne udvikling kommer ikke bag på ham.
- Det er det første eksempel, jeg hører om. Men det er givet noget, vi kommer til at se mere af, siger Poul Erik Mouritzen til Socialpædagogen. Han understreger derudover, at kommunerne har et meget større incitament til, at lukke disse institutioner.
- De har en meget mindre kasse end de daværende amter. Der er tale om meget store og synlige beløb. Derfor er det fristende, at finde en billigere løsning i hjemkommunen, påpeger Poul Erik Mouritzen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278