Kvindernes Internationale Kampdag skal bruges til at sætte fokus på kvindekampen og gøre op med samfundsbestemte kønsroller, mener 21-årig mor

Siden Clara Zetkin i 1910 udråbte i dag, ottende marts, til at være Kvindernes Internationale Kampdag, har kvinder verden over brugt dagen til at kæmpe for deres rettigheder: stemmeret, uddannelse, ligeløn, legalisering af abort og meget mere.
- I dag handler kvindekampen om at gøre op med de samfundsskabte kønsroller, mener Lærke Bogh. Hun er mor til Ravn på syv måneder, og kæmper dagligt en kamp for ligestilling.
- Når kvinder får børn, og især når de får børn tidligt, går det ofte ud over deres uddannelse eller arbejdssituation. Der ligger i samfundet en forventning om, at man som kvinde skal være hjemmegående husmor, der bager boller til sine børn, samtidig med, at man skal have en uddannelse og et godt arbejde, mener Lærke Bogh.
Hun vil ikke selv gå på kompromis med nogle af delene, derfor fortsætter hun efter sommerferien på den hf, hun startede før fødslen.
- Når man får børn, er det lettere for faren end for moren at føre sit liv videre som før, fordi moren ammer. Men min kæreste og jeg er enige om, at vi skal lægge livet lige meget om, og at det ikke skal gå mere ud over min uddannelse og mit arbejdsliv end hans, fortæller Lærke Bogh. Derfor er det ikke kun Lærke, der går hjemme ved Ravn. Lærke og kæresten deles nu om barslen, så hun kan tage hf enkeltfag tre dage om ugen.
- Det er en kamp, jeg har valgt at kæmpe, og det er meget krævende hele tiden at være bevidst om det, men det er lettere for mig end for mange andre, fordi min kæreste er med på, at det er en vigtig kamp, fortæller Lærke Bogh.

Mange krav
Ifølge Lærke Bogh stilles der mange krav til moderne kvinder. Ud over kravene om karriere og familie påvirkes man hele tiden af kravene til ens udseende.
- Kvinder ses som sexobjekter, og det påvirker os alle sammen. Der er rigtig mange, der påstår, at det ikke påvirker dem, men ingen kan sige sig fri fra det. Det ligger dybt i os, og det påvirker også mig, selvom jeg forsøger at være opmærksom på det og bekæmpe det, når jeg opdager det, siger Lærke Bogh, men hun mener ikke, det er nok at tage den personlige kamp.
- Vi bliver nødt til samtidig udadtil at gøre opmærksom på, hvad det er for nogle mekanismer, der undertrykker os, så alle kvinder bliver i stand til at tage det indre opgør, siger Lærke Bogh og understreger, at man er med til at undertrykke sig selv, hvis man hopper med på den retorik, der bruges om kvinder.
- Det er ikke o.k., når folk i hiphop kulturen bruger udtryk som 'so' om kvinder. Desværre er der mange, der gør en dyd ud af, at de har lov til at sige 'so', og der er nogle kvinder, der bukker under og synes det er o.k., fordi det er mega hårdt at kæmpe imod det hele tiden, forklarer Lærke Bogh.
Hun advarer desuden imod den misforståede form for feminisme, der kommer til udtryk i tv-serier som Nynnes Dagbog og Sex and the City.
- Det er lige så undertrykkende, når kvinderne i serierne kæmper for retten til at være kvinder, 'som kvinder nu engang er', og bekræfter forestillingen om, at kvinder bare skal ud og shoppe for at få det godt igen, når de er kede af det, er på evige slankekure og så videre.
Lærke Bogh mener heller ikke, at naturen har indrettet os sådan, at kvinder er mere følsomme end mænd.
- Det er ikke biologisk, det er samfundsskabt, og selv hvis vores forældre har forsøgt ikke at opdrage os efter de samfundsskabte kønsnormer, er de til stede i samfundet omkring os hele tiden.

Børneopdragelse
Alligevel er Lærke Bogh meget bevidst om, hvordan hun opdrager sin lille dreng, så samfundets kønsroller ikke nedarves til ham mere end højst nødvendigt.
- Det er skide svært at vide, hvordan man skal opdrage sit barn, så man kan være med til at bryde mønstrene, siger Lærke Bogh.
Hun og kæresten snakker meget med et vennepar, der har en pige på Ravns alder.
- Vi snakker meget om, hvorvidt der er nogle ting, vi gør forskelligt, fordi vi har en dreng og de har en pige, og forsøger på den måde at være bevidste om det. Der er bare så mange ting, man gør underbevidst. Jeg læste engang en undersøgelse om, at der er forskel på, hvordan man holder et spædbarn alt efter, om det er en dreng eller en pige. Piger holdes indad, mens drenge holdes ud mod verden.
Lærke Bogh mener desuden, at der i samfundet er en helt misforstået opfattelse af mor og far rollen. Moren opfattes som kærlig og faren som opdragende.
- Når der er nogle andre, der holder Ravn, og han begynder at græde, giver de ham altid videre til mig. 'Han vil have sin mor,' er folks reaktion, når han græder, men det er en kunstig forestilling, at han har mere brug for sin mor end sin far, når han er ked af det. Det gælder kun, når han er sulten, forklarer Lærke Bogh, der derfor hver anden gang overlader Ravn til sin far, når han er ked af det.
Det er også vigtigt, at man er bevidst om, hvordan man fordeler forældrerrollen.
- Selvfølgelig er det kun mig, der kan amme ham, men alt andet kan vi deles om, fortæller Lærke Bogh. Som eksempel siger hun:
- I starten, da Ravn vågnede fem gange hver nat, tog jeg ham, når han skulle ammes og min kæreste tog ham, når han skulle skiftes.

Barsel
Det første halve år efter Ravns fødsel, var både Lærke Bogh og hendes kæreste hjemme ved ham. Det kunne lade sig gøre, fordi de begge fik SU, Lærke kunne få et års betalt barsel, mens kæresten kunne få et halvt år.
- Men efter et halvt år havde jeg altså brug for at komme lidt ud igen, så det er rigtig fedt, at vi nu kan være fælles om barslen. Jeg er i skole tre dage om ugen og min kæreste arbejder to dage om ugen, siger Lærke Bogh, der overalt har mødt overraskelse over, at det overhovedet kan lade sig gøre.
- Jeg ved godt, at det ikke er alle, der har mulighed for at gøre, som vi har gjort. Hvis begge forældre arbejder 7 til 16 på en fabrik, er det jo ikke lige så let at gå på deltid, men det er bare så vigtigt at finde en løsning, hvor moren og faren kan være lige meget hjemme ved barnet, selvom det er moren, der ammer, siger Lærke Bogh. Hun mener, at det er noget, fagforeningerne skal kæmpe for.
- Vi har taget kampen på et personligt plan, men det er ikke alle, der har mulighed for at gøre det, derfor er det en kamp, der også skal kæmpes på et samfundsmæssigt plan.