Kvinderne tager stadig den største tørn i hjemmet, viser ny undersøgelse lavet af Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder-forbundet
Kvinderne køber ind, laver mad, vasker tøj, holder huset rent og sørger for ungernes tøj.
Mere end hver tredie kvinde føler, at hun har hovedansvaret for husarbejdet. Det viser en undersøgelse, som NNF har lavet blandt sine medlemmer, op til Kvindernes Internationale Kampdag i dag.
Tallene i undersøgelsen viser, at kun 14,5 procent af mændene tager sig mest af det huslige i hjemmet. Til gengæld gælder det for 42 procent af kvinderne. Der er også 42 procent, som mener, at de huslige pligter er ligeligt fordelt.
Karina Torp er mor til to små børn, i en familie hvor begge forældre har fuldtidsarbejde. Hun fortæller til NNF`s fagblad, at hun ikke er den, der har tid til at slå benene op i sofaen, når hun kommer hjem.
- Det kører meget stramt lige nu, og det kan være svært at finde overskud i hverdagen, mener Karina Torp, der arbejder i pakkeriet på Orlik Tobaksfabrik i Holstebro.
Når det gælder børnene, viser NNF`s undersøgelse, at arbejdet er mere lige fordelt. Dog mener stadig en trediedel af kvinderne, at de tager sig mest af børnene.
Det er ikke kun inden for nærings- og nydelsesindustrien, at kvinderne knokler mest i hjemmet.
3F er på vej med en undersøgelse, som viser de samme tendenser blandt deres medlemmer.
- Vores undersøgelse viser, at der blandt vores medlemmer er en meget klassisk fordeling i hjemmet. 80 procent af kvinderne mener, at de har hovedansvaret for de pligter, de har haft i århundreder i hjemmet, fortæller Peter Faarbæk, familiepolitisk konsulent i 3F til Arbejderen.
Mette Deding fra Socialforskningsinstituttet har forsket i arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder, og hendes resultater ligger helt i forlængelse af NNF`s tal.
- Det kan godt være, at kvinderne beder manden om at gøre de her ting. Men hun har ansvaret - hun er så at sige arbejdsgiveren. Det er jo ikke det mest spændende job, så for NNF`s kvinder gælder det, at de har et ensformigt arbejde både ude og hjemme. Begge job har skæve arbejdstider og er ufleksible, siger Mette Deding til NNF fagbladet.
Mette Deding påpeger desuden, at de fleste går ind i parforholdet med et ønske om ligestilling, men at det store skift ofte sker, når parret får deres første barn.
Karina Torp fortæller, at for at få mere ro på og mulighed for at lade børnene sove til de vågner af sig selv, så har hun ind imellem vagter, hvor hun møder sent.
- Et 30-timers-job er en anden mulighed, som jeg ikke ville takke nej til. Det ville være skønt, hvis man ikke altid skulle jage af sted, siger Karina Torp.
Socialforskningsinstituttets bud på en løsning er øremærket barsel til mændene - altså barsel der bortfalder, hvis mændene ikke tager den. I Industriens overenskomstforlig, som på andre områder kritiseres skarpt, udvides barselsorloven med ni uger, hvoraf de tre er øremærket til faren.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278