Byggefolk sår tvivl om effekten af de nye redskaber i byggeoverenskomsten, der skal dæmme op for misbrug af udenlandsk arbejdskraft

Bedre kontrol med udenlandske entreprenører og østarbejdere.
Det var et af de krav, lønmodtagerne havde højt på listen til de centrale forhandlinger om nye overenskomster på det private arbejdsmarked.
Onsdag i sidste kom så forliget for 80.000 medlemmerne af 3F og Træ-Industri-Byg (TIB) på landets byggepladser.
Ifølge John Larsen, formand for Byggegruppen i 3F og chefforhandler på byggeriets overenskomst, er der i det aftalte forlig taget et 'tigerspring' fremad i forhold til bedre kontrol af østarbejderes lønforhold.
De nye redskaber, der nu indarbejdes i overenskomsten, udgør tilsammen et godt værn mod plattenslagere, hedder det i Fagbladet.

Omvendt bevisbyrde
Et af de redskaber, der forventes at stoppe løntrykkeri i byggebranchen, er en slags omvendt bevisbyrde.
I dag står fagbevægelsen stort set alene om at påpege og dokumentere, at et firma underbetaler sine ansatte eller på anden måde bryder overenskomsten.
Med den nye aftale får Dansk Byggeri en mere aktiv rolle. Hvis 3F eller TIB gør opmærksom på, at et firma ikke overholder overenskomsten, så er det op til arbejdsgiverorganisationen at fremskaffe og fremlægge dokumentation på, at firmaet har orden i forholdene for de ansatte.
Bekræfter dokumentationen det modsatte, er det også Dansk Byggeris ansvar at få virksomheden til at overholde overenskomstens bestemmelser.

Uklar tekst
Arne Knudsen fra bygningsgruppen i 3F Transport, Logistik & Byg Århus jubler ikke over aftalen. Han har siddet med i forbundets store forhandlingsudvalg.
- Det protokollat, der er underskrevet, ligger langt fra de krav og forventninger, vi havde, inden forhandlingerne gik i gang. Det er meget uklart formuleret, og jeg tvivler på, hvor stor effekt aftalen får i arbejdet med at komme fup og svindel til livs, siger Arne Knudsen.
Den uklare formulering, han hentyder til, lyder: 'Under tilpasningsforhandlingerne kan gældende løn - og ansættelsesforhold dokumenteres'. På spørgsmålet om, hvorfor der står 'kan' og ikke 'skal', har Arne Knudsen fået den forklaring, at det ville arbejdsgiverne ikke være med til. Derfor tillader han sig at være skeptisk, hvad angår arbejdsgiverforeningens reelle vilje til løsning af østarbejderproblematikken.
- I det hele taget er det en meget tung arbejdsgang, der er lagt op til, og jeg tror, der kan komme til at gå halvanden måske to måneder, fra vi rejser en sag og den når så langt, at vi kan beslutte, om den skal rejses i Arbejdsretten. Det er al for lang snor at give plattenslagerne, mener den århusianske fagforeningsmand.

Kan og skal
Palle Bisgaard, formand for bygningsgruppen i TIB København, har de samme betænkeligheder.
- Vi ved, at vi bliver dømt ud fra det, der står og ikke, hvad der måtte ligge af hensigter i en aftale. Derfor er det utilfredsstillende, at der ikke står 'skal', hvis der menes 'skal'.
Han næver et andet eksempel i protokollatet 'om tilpasningsforhandlinger samt fagretlig behandling', som han finder lige så uheldig.
- Der står nederst, at hvis et firma efter henvendelse fra Dansk Byggeri ikke snarest bringer orden i forholdene, kan fagforbundene indbringe sagen for Arbejdsretten. Under forhandlingerne fik jeg at vide, at der med 'snarest' menes 'øjeblikkelig'. Men det er altså ikke det, der står, så vi kan komme til at slås om de her formuleringer, frygter Palle Bisgard.

Tredjepart går fri
Arne Knudsen indrømmer, at der med aftalen bliver gjort et forsøg på at ændre bevisbyrden.
Han har det fint med, at arbejdsgiverne står med ansvaret for at fremskaffe den nødvendige dokumentation på løn - og ansættelsesforhold for ansatte ved udenlandske entreprenører på job i Danmark. Alle erfaringer viser, at den slags dokumentation kan det være yderst vanskelig for de lokale fagforeninger at få fingrene i.
- Når det er sagt, er det problematisk, at forbundene ikke kan forlange dokumentationen udleveret men blot kræve at se den. Vi kan heller ikke som lokalafdeling kræve udlevering af dokumenterne, og endelig omfatter aftalen kun de firmaer, der er medlem af Dansk Byggeri.
- Jeg havde hellere set, at der var blevet sat effektivt ind overfor tredjepart. Det vil sige, at medlemmer af Dansk Byggeri blev forhindret i at udlicitere et stykke arbejde til en uorganiseret underentreprenør uden overenskomst. Det fik vi desværre ikke indfriet, konstaterer Arne Knudsen.
Han kan ud fra en samlet vurdering af overenskomstresultatet kun anbefale medlemmerne at stemme nej.

Mon det virker?
Palle Bisgaad er heller ikke tilfreds med det samlede resultat, forhandlerne har hevet hjem til medlemmerne. Og det er langt fra tilstrækkeligt i forhold til de store problemer, som useriøse firmaer giver i byggeriet.
For at anbefale overenskomsten skulle mindst tre krav i forhold til udenlandsk arbejdskraft i Danmark have været opfyldt, mener han.
- Fagbevægelsen, både de lokale afdelinger og forbundene, skulle have reel mulighed for at kræve udlevering af lønsedler, dokumentation på bankoverførsler og lignende fra firmaerne. Dansk Byggeris medlemmer skulle have været forhindret i at videregive et stykke arbejde til et uorganiseret firma uden overenskomst, og endelig skulle mindstelønnen have haft et løft på mindst 25 kroner for at undgå løntrykkeri i branchen.
Han medgiver, at der er tale om en forbedring, men beklager i samme åndedrag, at end ikke det 'gratis' krav, der forpligter tredjepart, fandt vej til overenskomsten. De aftalte kontrolforanstaltninger er tvivlsomme og giver en meget omstændig og langsommelig arbejdsgang.
- Den kan i værste fald trække en faglig sag i langdrag. Men hvad værre er, og hvis jeg læser protokollatet rigtigt, så risikerer vi, at vi ikke kan komme efter et firma for brud på overenskomsten foretaget inden de får henvendelse fra Dansk Byggeri om at bringe misforhold i orden, siger Palle Bisgaard.
Det ville, i forhold til én af de sager TIB har vundet over det tyske firma Lindner, have betydet fire millioner kroner mindre til de håndværkere, som byggefirmaet har snydt i forbindelse med byggeriet af DR-byen.
Yderligere to redskaber bliver skrevet ind i byggeoverenskomsten som værn mod udnyttelse af østarbejdere.
Der bliver etableret en fælles kasse til administration af udenlandske firmaers indbetaling af feriepenge og søgnehelligdagsbetaling. Og der er lavet en aftale om de udenlandske håndværkeres erhvervserfaring fra hjemlandet, der har betydning for retten til pension.

Industrien snydt
Mens byggeriet således fik slået hul på særlige bestemmelser vedrørende udenlandske håndværkere på det danske arbejdsmarked, må 240.000 lønmodtagere omfattet af industrioverenskomsten konstatere, at deres forhandlere tilsyneladende ikke fandt det værd at beskæftige sig med.
Det beklager overenskomstudvalget i 3F Silkeborg:
'Et meget vigtigt krav fra lønmodtagerne var, at arbejdsgiverne skulle forpligte sine underentreprenører til at overholde overenskomsten, så den ikke udhules. Det er særligt aktuelt med de mange østarbejdere, der kommer til landet. Dette er slet ikke med i industri-forliget og betyder, at der fortsat kan snydes udenom overenskomsterne ved at lave skuffeselskaber.'
Ganske vist mærker industriarbejdspladserne ikke så meget til arbejdsgivernes brug af østeuropæisk arbejdskraft som i byggebranchen. Men, påpeger aktive tillidsfolk indenfor industrien, det er bedre at forebygge end at helbrede. Og de forstår ikke, at forhandlerne ikke lytter til meldingerne fra arbejdspladserne og de lokale fagforeninger.