Ufaglærte arbejdere forlader arbejdsmarkedet lang tid før folk med videregående uddannelser. Årsagen er dårligt arbejdsmiljø og hårdt fysisk arbejde
Risikoen for førtidspension, tidlig død eller overgang til efterløn er stor blandt ufaglærte. Så stor at nye tal viser, at ufaglærte i gennemsnit mister helt op til otte potentielle arbejdsår.
Til sammenligning mister folk med længere uddannelser i gennemsnit kun 3,2 år over et livsforløb.
For de ufaglærte skal årsagen blandt andet findes i stort arbejdspres, dårligt arbejdsmiljø og hårdt fysisk arbejde.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderer i sin årlige rapport om fordeling og levevilkår, som netop er udkommet, at særligt ufaglærte inden for 3F og FOA området, er i farezonen.
- Jeg kan fuldstændig genkende det billede rapporten tegner. Jeg arbejder med arbejdsskade-sager og det er mere end fuldtidsarbejde, siger faglig sekretær og ansvarlig for arbejdsmiljø i 3F Hotel og Restauration, Claus Tvile Lorentzen, til Arbejderen.
Han fortæller, at han lige har siddet med en stuepige i begyndelsen af fyrrene, som allerede er så nedslidt, at hun har måttet opgive at arbejde.
- Hun har arbejdet som stuepige i en årrække og kan ikke mere nu. Det er det generelle billede, at for eksempel stuepiger i den alder, er helt slidt ned. Pigerne lider af skader i bevægeapperatet, hvilket vil sige ben, arme, skuldre og ryg, fortæller Claus Tvile Lorentzen.
Rapporten fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd påpeger også, at den sociale ulighed i sundheden slår kraftigt igennem.
Ifølge rapporten har de ufaglærte mellem 25-64 år et langt større medicinforbrug årligt, end personer med en lang videregående uddannelse. De ufaglærte bruger over 1000 kroner mere end de uddannede på medicin årligt - specielt brugen af anti-depressive midler blandt ufaglærte er stort.
- De ufaglærte har det hårdeste arbejdsmiljø både psykisk og fysisk. For eksempel er det ofte arbejdspladser med begrænset indflydelse. Kommer man så hammer-træt hjem og ikke har overskud til ægtefælle og børn, så biddrager arbejdsmiljøet også til, at forbruget af anti-depressive midler er stort, siger arbejdspsykolog og medlem af forretningsudvalget i Samarbejdet Arbejdere og Akademikere, John Graversgaard, til Arbejderen.
Størst risiko for førtidspensionering finder man inden for rengøringsbranchen, som klart topper - stærkt efterfulgt af restaurationsområdet. Ser man på listen over størst risiko for overgang til efterløn, er institutionspersonalet kommet med på listen som nummer to.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278