24 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fagforbund støtter minimumsgrænser

Fagforbund støtter minimumsgrænser

Lørdag, 17. marts, 2007, 00:00:00

Lærere, pædagoger og hjemmehjælpere synes ideen om at sætte ens standarder for den offentlige service er god. BUPL advarer dog mod detailstyring

Det er en god idé at fastsætte minimumsgrænser for, hvor tit plejekrævende ældre skal i bad, synes fagforbundet Fag og Arbejde (FOA).
FOA er dermed helt på linje med de store interesseorganisationer, som Ældre Sagen, Børns Vilkår og Kræftens Bekæmpelse, der vil have nationale minimumsstandarder for den offentlige service til borgerne.
- Borgerne og brugerne bør have nogle klare og præcise rettigheder. Man kunne mene, at det ikke burde være nødvendigt i en periode, hvor Danmark aldrig har været rigere og landets kommuner aldrig har været større. Men alt for ofte har vi set eksempler på offentligt svigt, måske lige præcis fordi der ikke er klare regler for, hvad der er god service, og hvad den enkelte borger har ret til, mener FOA`s forbundsformand Dennis Kristensen.
Han glæder sig over, at repræsentanter for brugerne af den offentlige sektor sætter temaet på dagsorden som et indspark i debatten om regeringens kvalitetsreform af den offentlige sektor.
Danmarks Lærerforening og pædagogernes forbund BUPL ser også gerne, at der indføres mindste standarder.
Henning Pedersen, formand for BUPL, mener, at standarderne giver god mening på udvalgte områder inden for vuggestuer og børnehaver.
- Jeg ser gerne standarder indenfor de fysiske rammmer i institutionerne og antallet af pædagoger per barn. Det vil give tryghed for medarbejderne og forældrene, siger han, men advarer samtidig mod detailstyring.
Diskussionen er rejst samtidig med delegeretmøde i Kommunernes Landsforening.
Formand for KL, Erik Fabrin (V), afviser mere central styring, men åbner for at KL kan bakke op om ideen, hvis der følger penge med kravene om for eksempel gratis mad til børn i vuggestuer og børnehaver.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. mar. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:50

Indland