Den 25. februar indgik industriens forhandlere forlig. Op til forhandlingerne blev der blandt metallærlingene over hele landet diskuteret kravene til overenskomsten
fra lærlingene i Metal Hovedstaden
Hovedkravet fra lærlingene, som det klart er fremgået af Metal Ungdoms hjemmeside, har været kravet om en lønstigning på 12 kroner i timen.
Igennem flere år er virksomhedernes overskud og direktørlønningerne eksploderet. Alle muligheder er til stede for at give lærlingene en løn, der er til at leve af. Desværre afspejles dette ikke i forliget. Tværtimod er lønstigningen på 3,5 procent lavere end ved den forrige overenskomst, hvor den var på 4,5 procent.
Hvis man modregner prisstigningerne betyder forliget omkring 0,80 krone mere i timen per overenskomstår.
Forliget giver os nogenlunde den samme stigning i procent som svendene, hvilket betyder, at løngabet i kroner og ører mellem svende og lærlinge yderligere udvides.
Med den lave lærlingeløn, der er realiteten i dag, og med det foreliggende overenskomstforlig, tvinges mange lærlinge til at arbejde langt over 40 timer om ugen, især de der er på de laveste satser, for at få til dagen og vejen.
Også de andre krav som for eksempel pensionsindbetaling fra arbejdsgiver fra første læreår og fuldt betalt kørekort til auto-lærlinge, er udeladt af overenskomstforliget.
Det er derfor med beklagelse, at lærlingegeneralforsamlingen for Metal Hovedstaden må konstatere, at vores krav er blevet overhørt ved forhandlingerne. Vi ser os derfor nødsaget til på det kraftigste, at anbefale vores kolleger på landets arbejdspladser, at stemme nej til forliget.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278