Meget tyder på, at regeringen vil forsøge at indføre brugerbetaling ved først at gøre det for særlige grupper af studerende

Selvom brugerbetaling ikke er en del af regeringes officielle politik, kan de studerende ikke føle sig sikre, mener Ingrid Stage, formand for DM, fagforeningen for højtuddannede.
- Jeg er 100 procent sikker på, at der på et tidspunkt bliver indført brugerbetaling. Vi kan allerede se begyndelsen når der opkræves betaling af studerende fra lande uden for EU. Den skelnen kan ikke opretholdes på sigt, siger hun til Arbejderen.
Der er meget der tyder på, at Videnskabsministerien, som universiterne sorterer under, sværmer for idéen om, at de studerende selv skal betale deres uddannelse, understreger Ingrid Stage.
- Helge Sanders udtrykker for eksempel stor beundring for uddannelsessystemerne i New Zealand og Australien, hvor de har store problemer med brugerbetaling, siger hun.

Nødvendige krumspring
Videnskabsordfører for Venstre, Torsten Schack Pedersen, har i kølvandet på Studenterrådets kampagne lovet at se på muligheden for at indføre en lov mod brugerbetaling. Som sådan er han imod, at de studerende selv skal betale. Men det kan blive nødvendigt med visse krumspring, forklarer han.
- Hvis Danmark er det eneste land i EU, hvor uddannelsen er gratis, må de studerende fra EU jo til at betale, siger han til Arbejderen.
Det beroliger dog ikke Ingrid Stage når videnskabsordførerens fastholder, at de danske studerende går fri af brugerbetalingen.
Sidste år oplevede hun, hvordan undervisningsminister Bertel Haarder på et ministermøde i frihandelsorganisationen OECD pegede på en fuldstændig markedsgørelse af universiteterne som den mest sandsynlige og ønskværdige udviklingsmodel for Danmark.
- På mødet blev der præsenteret fire scenarier for uddannelsernes udvikling. De gik fra det fuldstændigt offentligt finansierede system som den ene yderlighed, til uddannelser udelukkende på markedsvilkår som det andet. Bertel Haarder var den eneste af 200 deltagere, der mente, at markedsmodellen var både det mest sandsynlige og mest ønskværdige fremtidsscenarier. Det vakte naturligvis en del opsigt, fortæller Ingrid Stage.

Dårligere uddannelser
Magisterformanden deler de studerendes bekymringer for markedsgørelsen af universiteterne. Det vil få fatale konsekvenser, hvis der indføres brugerbetaling, siger hun.
- Udover de sociale omkostninger gør det også uddannelserne dårligere, fordi man begynder at tilrettelægge undervisningen efter de studerende, der betaler. Og så er det ikke engang godt for økonomien. I England har de for eksempel været nødt til at indføre sociale kompensationsordninger, og det giver et bureaukrati, som koster mere end man har sparet ved at indføre brugerbetaling, fastslår Ingrid Stage.
Også Enhedslistens uddannelsesordfører Per Clausen frygter at regeringen siger et og gør noget andet for idéen om brugerbetaling.
- Jeg er overbevist om, at man vil forsøge at indføre brugerbetaling ved først at gøre det for særlige studerende - for eksempel dem, der er mere end et år over normeret tid om at tage deres uddannelse, siger han til Arbejderen.
Per Clausen giver heller ikke meget for regeringens forsikringer om, at der ikke skal indføres brugerbetaling.
- Bertel Haarder har bekræftet sine udtalelser på OECD-mødet over for os. De afslører om noget, at regeringens tilsyneladende officielle modstand mod betalingsuddannelse er rendyrket hykleri, understreger han.
Arbejderen ville gerne have spurgt Videnskabsministeriet, om ministeren stadig er imod brugerbetaling. Men det var der, i løbet af hele den uge vi prøvede, ingen i Ministeriet der kunne svare på.