Klasseforskelle skal udjævnes gennem uddannelsen, siger forsker. Arbejderbørn og kvinder vælger selv at få mindre i løn, mener Dansk Arbejdsgiverforening

Selv når arbejderbørn får den samme uddannelse og de samme karakterer som overklassens børn, tjener de 10-15 procent mindre, viser Trond Beldo Klausens afhandling om sammenhængen mellem uddannelse og indkomst.
Det høje tal kommer bag på Flemming Dreesen, ansættelseschef i Dansk Arbejdsgiverforening. Han mener det må skyldes, at folk med forskellig baggrund har forskellige jobfunktioner.
- Selv om man har den samme uddannelse, vælger man alligevel at bruge den forskelligt. Ligesom en del af lønforskellene mellem kønnene kan forklares ved, at for eksempel kvinder vælger karrieren fra for at kunne satse på familielivet derhjemme, vælger børn af ufaglærte måske selv stillinger med lavere løn. Det er ganske uforståeligt, siger han til Arbejderen.
Samfundsforsker Trond Beldo Klausen peger på, at lønforskellen også kan skyldes overklassens uformelle kompetencer. Når en chef står overfor to ansøgere med samme formelle kvalifikationer, kan det være ansøgernes evne til at kunne begå sig i hans selskab, der gør forskellen.
Den forklaring tvivler Flemming Dreesen på.
- Det har måske en mindre betydning, at man er født med en guldske i munden. Så har man måske bedre kontakter og får et job i fars firma. Men at det skulle betyde så stor en forskel, forstår jeg ikke.
Ifølge Trond Beldo Klausen handler netværk ikke kun om personlige kontakter. Det er i høj grad også et spørgsmål om ulige adgang til karriererelevant information.
Selv om Trond Beldo Klausens undersøgelse viser, at uddannelse alene ikke kan udjævne klasseforskellene, mener han alligevel, at det er derfra forandringerne skal komme.
- Skævheden i hvem der får en uddannelse, har halvdelen af skylden for indkomstforskellen mellem klasserne, så det er den vigtigste enkeltforklaring. Samtidig er det i uddannelsesområdet, at det politiske handlerum findes. Arbejdsgivernes rekrutteringspraksis kan man ikke gøre så meget ved, siger Trond Beldo Klausen.
- Jeg mener ikke, at det kun er mængden eller længden af uddannelserne, man skal satse på. Kvaliteten skal forbedres, så også de kortere uddannelser er i stand til at udjævne de sociale forskelle, fortsætter han.
Men det vil ingen forskel gøre, mener Flemming Dreesen. De fleste lægger allerede en væsentlig del af deres baggrund bag sig gennem et skole- og uddannelsesforløb og ofte tillige flytning til en ny by eller landsdel.
- Uddannelserne er jo neutrale i forhold til folks baggrund. Jeg forstår som sagt ikke de store forskelle og for eksempel ufaglærtes børn vil da være motiverede for at give den en ordentlig skalle på arbejdsmarkedet, siger han.
Trond Beldo Klausen fastholder dog, at uddannelsen skal forbedres. Konkret peger han på, at øget erhvervspraktik kan være en god måde at styrke arbejderbørnenes manglende netværk.
- Men man må først og fremmest undersøge, hvad lønforskellen skyldes. Og det kræver en politisk erkendelse af, at der er klasseforskelle i Danmark, slutter han.