Selv når arbejderbørn har samme uddannelse som deres kolleger med overklassebaggrund får de mindre i løn. Forsker punkterer myten om klassernes død.

Da Anders Fogh blev statsminister i 2001 erklærede han klassesamfundet for dødt. Men vores klassebaggrund har stadig afgørende indflydelse på, hvordan vi klarer os senere i levet. Det påviste Trond Beldo Klausen forrige fredag, da han forsvarede sin ph.d.-afhandling om sammenhæng mellem klassebaggrund og indkomst.
Trond Beldo Klausen har sammenlignet klassebaggrund og indkomst for hele den danske befolkning, der er født mellem 1954 og 1971. Hans statistiske materiale dækker over 1,4 millioner danskere.
- Jeg vil i al beskedenhed mene, at jeg har et mere solidt fundament for mine konklusioner, end det, statsministeren bygger sine udtalelser på. For jeg har faktisk undersøgt alle danskere i den pågældende periode, siger han til Arbejderen.

Arbejderbørn tjener mindre
Samfundsforskeren påviser, at børn af overklassen tjener 30-35 procent mere end arbejdernes børn. Det bliver traditionelt forklaret ved, at arbejderbørn får dårligere uddannelser end børn af akademikere og erhvervsledere. Trond Beldo Klausens afhandling viser imidlertid, at uddannelsesniveauet kun kan forklare halvdelen af lønforskellen mellem klasserne.
- Selv når arbejderbørn har den samme uddannelse og de samme karakterer som folk med andre klassebaggrunde, får de 10-15 procent mindre i løn. Der må altså være nogle grunde, som ikke alene kan forklares ved de formelle kvalifikationer, siger han.
Trond Beldo Klausen forklarer forskellen med, at når unge med priviligeret baggrund skal finde et arbejde, vil de typisk have adgang til netværk og information, som kan skaffe dem de bedste stillinger.
I sin afhandling har han brugt et klassebegreb, hvor klassetilhørsforholdet ikke kun bliver bestemt af den økonomiske baggrund. Det er ligeså meget den sociale og kulturelle kapital, der vægter i bagagen.
- Hvis du har en priviligeret social baggrund, har du lært hjemmefra at begå dig i de cirkler, der er gode for karrieren. Det er et eksempel på din kulturelle kapital, forklarer Trond Beldo Klausen.
- Når arbejdsgiveren skal vælge mellem ansøgere, der har de samme formelle kvalifikationer, kan det være de uformelle kvalifikationer der gør forskellen. Selvom ingen arbejdsgivere vil indrømme, at de vælger dem, de svinger med, gør de det måske ubevidst. Og det er som regel dem, der har den stærkeste sociale og kulturelle kapital, uddyber han.
Trond Beldo Klausens teori bliver underbygget af, at den klassebestemte lønforskel er højest i de såkaldt bløde fag, mens den er næsten usynlig på de natur- og sundhedsvidenskabelige områder.
- Jeg tror, det skyldes, at der kræves mere konkrete kvalifikationer af læger og biologer end af folk med 'bløde' job. For samfundsvidenskabelige job spiller netværk og sociale kompetencer nok en større rolle. Humanisterne skiller sig ud fra den teori, ved næsten ingen lønforskel at have. Men det kan være, fordi de fleste af dem er ansat i det offentlige, hvor man har kollektive lønaftaler, siger han.

Gab på fire millioner
Den største klassebestemte lønforskel har Trond Beldo Klausen fundet blandt juristerne. Her har forskeren regnet sig frem til, at en jurist, hvis forældre er akademikere eller ledere, igennem hele sin karriere kan komme til at tjene omkring fire millioner kroner mere end sine fagkolleger med oprindelse i den ufaglærte arbejderklasse. Selvom de har klaret sig lige godt på studiet.
- Det betyder immervæk forskellen på, om man kan købe en studielejlighed til børnene eller trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet for egen regning. Set over et helt livsløb giver det nogle ret forskellige betingelser.
I de 18 årgange, Trond Beldo Klausen har undersøgt, er klasseskellene ikke blevet mindre markante. Indkomstforskellene imellem klasserne er enten stabile eller stigende.
- Hvis man for eksempel sammenligner indkomsten til fødselsårgangene 1954-1959 i henholdsvis 1990 og 2001, er den eneste forandring en lidt større lønforskel. Der er intet der tyder på, at klassesamfundet er under afvikling. Snarere tværtimod, understreger han.

Myten om klassernes død
Trond Beldo Klausens arbejde er drevet af et ønske om at afsløre myten om, at vi skulle leve i et klasseløst samfund. Som smedesøn ved han, hvad han taler om.
- Mange teoretikere siger, at vi nu er gået ind i det de kalder informationssamfundet eller det postindustrielle samfund. Det skal betyde, at fordi produktionsmåderne har ændret sig, er de gamle strukturer også døde, og at klassetænkningen hørte industrisamfundet til. Det passer jo godt ind i politikernes verdensbillede, siger samfundsforskeren.
- Men hvis man undersøger samfundet til bunds, opdager man, at de strukturer alligevel er sejlivede. Man kan se af min afhandling, at ressourcerne overføres fra generation til generation. Selvom klassernes indre form måske ændrer sig, følger klassestrukturen med i den nye tidsalder, fastslår han.