Selvom skolen skulle udligne den sociale ulighed, øger den snarere skellet

Arbejderbørn tjener 30-35 procent mindre end børn af akademikere og ledere. Omkring halvdelen af lønforskellen skyldes, at arbejderbørnene klarer sig dårligere i uddannelsessystemet.
Det gør den sociale skævhed i skolen til den største enkeltstående årsag til klasseskellet, viser samfundsforsker Trond Beldo Klausens afhandling om sammenhængen mellem uddannelse og indkomst.
Den konklusion bekræfter Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Erhvervsrådets nyudkomne årsrapport viser, at forældrenes baggrund er afgørende for, hvordan eleverne klarer sig i skolen.
- Folkeskolen har ikke den lighedsskabende effekt, man kunne håbe. Det er katastrofalt for sammenhængskraften i vores samfund, siger han.
Uligheden i skolen er øget markant de sidste 25 år. I 1981 havde børn af ufaglærte forældre tre gange så stor risiko for ikke at få en uddannelse som deres jævnaldrende fra akademikerhjem. I 2001 var risikoen steget til syv.
- Det skyldes blandt andet, at de ufaglærte har en svagere position i samfundet end tidligere. I takt med, at flere har fået videregående uddannelser, er de ufaglærte blevet stadigt mere marginaliserede, og det smitter af på børnene, forklarer Lars Andersen.

Lavere karakterer
De elever der klarer sig gennem uddannelsessystemet, er fortsat mærket af deres klassebaggrund, viser et kig på elevernes karakterer i 9. klasse.
- Måske har forældre, der er særligt pressede, ikke overskud til at hjælpe med lektierne derhjemme. I hvert fald kan vi se, at arbejderbørn får cirka halvanden karakter lavere end deres mere priviligerede jævnaldrende, siger erhvervsrådsdirektøren.
En af grundene til, at arbejderbørn klarer sig stadigt dårligere, er fremkomsten af såkaldte 'ghettoskoler'.
Det skaber i forvejen forskel på skolerne, at flere akademikerforældre vælger at sætte deres børn i de private grundskoler. Men også i de offentlige folkeskoler er børn med såkaldt stærk og svag baggrund meget ulige fordelt, understreger Lars Andersen.
- Hvis vi for eksempel ser på København, kan vi se at på den fjerdedel af skolerne, der har flest elever med svag hjemmebaggrund, udgør børn af ufaglærte og kontanthjælpsmodtagere 42 procent af eleverne, mens 18 procent har stærk hjemmebaggrund. På den fjerdedel af skolerne, der har flest elever med stærk baggrund, er det omvendt sådan, at 54 procent af eleverne har stærk hjemmebaggrund, og her har kun ni procent en svag baggrund. Det betyder en stor polarisering af de ressourcer, der kommer fra hjemmene, uddyber han.

Opdelte skoler
Folk betragter i stigende grad den offentlige service som forbrugsgoder. Fritvalgs-ordninger og det stigende antal privatskoler betyder, at vores børn ikke længere nødvendigvis går på den nærmeste skole. I stedet for at se på det gode der er i folkeskolens fællesskab, sætter mange forældre deres børn i den skole, der klarer sig fagligt bedst, siger Lars Andersen.
- Det går ud over de svageste. Vores undersøgelser viser, at det betyder enormt meget for børn med svag hjemmebaggrund at gå i klasse med ressourcestærke elever. Omvendt kan vi se, at det ikke trækker de velfungerende elever ned, at der går elever med svagere baggrund i deres klasse. Så det er virkelig synd, at skolerne deles mere og mere op, beklager han.
Lars Andersen er ikke i tvivl om Erhvervsrådets konklusioner. Selvom uddannelsessystemet skulle udligne den sociale ulighed, er det faktisk det modsatte, der sker.