Velgørenhed er ikke terrorisme. Anklagemyndighedens importerede beviser fra Israel blev fejet af bordet af tre enige dommere

Den første sag om økonomisk støtte til en bevægelse på EU`s terrorliste endte med en pure frikendelse i Københavns Byret i går.
Anklagemyndigeden havde krævet formanden og kassereren i foreningen al-Aqsa fængslet for at have samlet velgørenhedskroner ind til humanitære palæstinensiske organisationer. Pengene er, mener anklagemyndigheden sendt videre til det palæstinensiske regeringsparti Hamas, der er opført på EU`s terrorliste.
Anklagemyndighedens hovedbevis var en række domme, som skulle vise personsammenfald mellem aktive i de to humanitære organisationer og aktive i Hamas.
Efter at være blevet arresteret og have siddet i israelsk fængsel havde flere af de ledende humanitære folk pludselig indrømmet, i en såkaldt tilståelsessag, at de også var aktive i Hamas.

Vidtgående dom
Retten afviste samtlige af disse tilståelsessager. Og det finder anklageren, vicestatsadvokat Jens Madsen, meget vidtgående.
- Mange af disse folk er blevet dømt ved israelske domstole for at være medlem af Hamas. Det er meget vidtgående, hvis vi ikke kan bruge disse domme i en dansk retssal bare fordi dommene bygger på tilståelsessager, som er et fænomen vi ikke bruger herhjemme, siger han til Arbejderen.
Flere vidner - blandt andre Peter Hansen, der indtil 2005 var generalkommissær for FN`s organisation for de besatte områder - satte et stort spørgsmål ved, hvordan tilståelserne var fremkommet.
FN`s udsendte kunne fortælle om tæsk til døden, fremtvungne falske tilståelser, forsvindinger fra venner og familie, administrative fængslinger og så videre.
- Vidnerne er blot fremkommet med deres generelle opfattelse af det israelske retssystem. Der findes ingen beviser for, at tilståelserne fra de personer, som sagen drejer sig om, skulle være fremkommet ved tortur, fastslår statsadvokaten.

Indefrosset penge
Anklageren fremlagde også papirer, som er fremkommet under ransagninger foretaget af israelsk politi og militær. Også de blev fejet af bordet.
- Jeg er meget overrasker over, at retten har lagt så meget vægt på formelle procedurer, lyder det fra vicestatsadvokaten.
- Vi har jo fået en redegørelse fra det israelske justitsministerium, som forklarer de nærmere omstændigheder for, hvordan dokumenterne er fremkommet. Det er rigtigt, at vi ikke har kunnet føre den enkelte soldat eller politimand, der har beslaglagt papirerne, som vidne. Det har Israel ikke tilladt, siger han.
Anklagemyndigheden har endnu ikke taget stilling til, om sagen skal ankes. Det har den 14 dage til at finde ud af.
Anklagen mod al-Aqsa lød på, at have overført cirka en halv million kroner til de to foreninger The Islamic Cheritable Society i Hebron og World Assembly of Muslim Youth i Gaza.
Bagmandspolitiet har efterforsket sagen i fem år. Samtlige år har al-Aqsas penge til velgørenhed været indefrosset. Ifølge foreningens kasserer er der beslaglagt ca. en kvart million kroner.