Politiets ransagninger af otte adresser i København ovenpå Ungdomshusets rydning handlede mere om at skræmme end om egentlig efterforskning, vurderer advokat

Et medborgerhus! En lovlig politisk ungdomsforening! Et solidaritetshus med forretning! Et værested for unge! Et gymnasium! En række private hjem!
Lørdag den 3. marts sparkede politiet i bogstaveligste forstand dørene ind på en række adresser i København.
Inventar for tusindvis af kroner blev smadret. Hunde blev sluppet løs og tåregassen flød i flere stuer. Ransagningerne foregik uden dommerkendelse og med tavse betjente, der ikke oplyste de berørte om deres rettigheder, eller fortalte hvorfor de havde stormet deres foreningslokaler og hjem.
Men nu er det politiets tur til at komme under anklage. Det lover advokaten for alle dem, der blev udsat for ransagningerne. Enkeltpersoner og organisationer på de otte adresser, der blev udsat for politiets ransagning, er gået sammen om en fælles klagesag over politiet.
De ransagede er Det Frie Gymnasium, kollektivet Bumzen, Rød Ungdom, Solidaritetshuset, Solidaritetsbutikken Cikaden, Folkets Hus i Stengade, værestedet Gaderummet og kunstværkstedet Spektakel 14.
Det er advokat Janus Malcolm Pedersen, som kører sagen.
- Vi vil have en dommer til at tage stilling til, om politiets ransagninger er foregået efter bogen. Var begrundelsen saglig og er reglerne overholdt? Jeg vil sætte et stort spørgsmålstegn ved den her slags ransagninger, siger Janus Malcolm Pedersen til Arbejderen.
Han mener, at politiet har overtrådt en række regler - lige fra begrundelsen for ransagningen, under selve aktionen og efter aktionen.
Ved ransagningerne blev cirka 100 mennesker anholdt. Kun ganske få blev efterfølgende sigtet og fængslet. Der blev ikke fundet én eneste ulovlig genstand på adresserne. Rød Ungdom havde to brosten liggende, som de brugte som dørstopper. I en fælles baggård til Solidaritetshuset blev fundet to molotovcocktails, som ikke har kunne spores til huset.
Politiet mente ikke de havde tid til at indhente dommerkendelser - så ville 'øjeblikket' forsvinde sammen med vigtige beviser og personer.

Koordineret aktion
Det er retsplejelovens kapitel 73, der slår fast, hvordan en ransagning skal foregå.
Politiet skal have en begrundet mistanke for, at man kan finde personer eller ting, som kan sættes i forbindelse med noget strafbart.
- Politiet kan altså ikke rende rundt og foretage ransagninger på tilfældige adresser, fordi det 'kan være' at man finder noget ulovligt. Der skal eksempelvis være et konkret tip om, at der på adressen befinder sig en person, som har begået eller har i sinde om at begå noget strafbart. Jeg er meget spændt på at høre politiets forklaring på, hvilke konkrete beviser man lå inde med, siger Janus Malcolm Pedersen.
Han mener, at politiet har et forklaringsproblem.
- Meget tyder på, at politiet har foretaget en koordineret aktion på otte adresser samtidig. Ransagningerne er foretaget på steder, hvor det kan tænkes, at der opholder sig unge med sympati for Ungdomshuset. Men det er altså ikke tilstrækkeligt grundlag for at foretage en ransagning. Der skal være en konkret mistanke. Hvis vi åbner op for den her slags ransagninger, har politiet jo frie hænder til at ransage enhver café eller spillested, hvor der er unge mennesker, advarer advokaten.

Ren politi-strategi
En ransagning af dit private hjem eller den forening, hvor du er aktiv, er et vidtgående indgreb. Derfor slår både grundloven og Den Europæiske Mennskerettighedskonvention fast, at boligen er ukrænkelig.
- Politiet havde ikke ved én eneste af de otte ransagninger en dommerkendelse. Der er altså ikke foretaget en juridisk afvejning af, om krænkelsen af husfreden, boligen og den personlige frihed stod mål med de beviser, politiet havde og den forbrydelse man havde mistanke til, konstaterer Janus Malcolm Pedersen og uddyber:
- Ransagningerne ligner mere politi-strategi, end efterforskning. Meget tyder på, at formålet ikke har været at finde beviser og anholde forbrydere, men derimod at afskrække de unge.
Også måden ransagningerne foregik på viser, at politiet ikke overholdt loven, mener advokaten.
- Politiet har pligt til at oplyse folk på stedet om deres rettigheder. De skal opfordre til, at ejeren selv eller et vidne følger med rundt under ransagningen. Det skete ikke i flere tilfælde. Eksempelvis blev medejeren af Solidaritetshuset anholdt, da han spurgte om en ransagningskendelse og bad om at være tilstede, så han kunne følge med i ransagningen.
- Politiet skal prøve at kontakte ejerne på adresserne for at lave så lidt skade som muligt. Det skete heller ikke i flere tilfælde. I Rød Ungdom troede de unge først, at der havde været tale om indbrud, fordi politiet bare havde brækket døren op - uden at efterlade en seddel. Politiet havde ikke låst ordentligt efter sig igen - men blot sat døren fast med tre løse skruer, oplyser Janus Malcolm Pedersen.

Retsplejelovens kapitel 73
'Såfremt undersøgelsens øjemed ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om at foretage ransagningen. Fremsætter den, mod hvis husrum, lokaliteter eller genstande ransagningen retter sig, anmodning herom, skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for retten, der ved kendelse afgør om indgrebet kan godkendes'. (Paragraf 796).
'Ransagning må ikke foretages, såfremt det efter undersøgelsens formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som undersøgelsen må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.' (Paragraf 797).
'Såfremt den person, der har rådighed over husrummet, lokaliteten eller genstanden, eller i dennes fravær andre personer træffes til stede, skal de pågældende gøres bekendt med ransagningens foretagelse og grundlaget herfor samt opfordres til at overvære ransagningen' (Paragraf 797, stk. 2).