23 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nej til fritvalg og TR-honorar

Nej til fritvalg og TR-honorar

Tirsdag, 03. april, 2007, 00:00:00

Ny ¤¤goder som fritvalgs-pakken og honorarer til tillidsrepræsentanter gør ikke overenskomstforligene mere spiselige - tværtimod

Torben Olsen tillidsmand for bryggeriarbejderne på Carlsberg i Valby, vil sammen med sin tillidsmandskollega for Carlsberg-chaufførerne opfordre til at stemme nej til det mæglingsforslag, forligsmand Asbjørn Jensen i går var ved at skrive rent.
Hovedårsagen er det elendige resultat for skifteholdsarbejderne. Men den såkaldte fritvalgsordning kommer ind på en flot andenplads, når Torben Olsen tæller sammen til sit nej.
- Det siger vi blankt nej til her. Det vil vi simpelt hen ikke være med til. Nu måtte vi slås for de ekstra feriefridage i 1998. så har vi altså lidt svært ved at forstå at man her i 2007 sælger dem., siger torben Olsen til Arbejderen.
- Jeg går ud fra, at vi får overtalt bryggeriet til, at det sker ikke her. vi må forklare dem, at sådan noget vil vi f.... ikke have her. Så må vi have lavet en lokalaftale om det. Og ødelægge vores feriefridage på den måde - det er helt vildt.
Torben Olsen og hans tillidsmands-kollega er fuldtidslønnede tillidsmænd, og han regner derfor ikke med at tillidsmands-honoraret vil gælde for dem.
- Så det har jeg ikke spekuleret så meget over - men jeg synes da, at det er noget underligt noget.
Michael Eriksen, tillidsmand for chaufførerne hos stål-grossisten Lemvigh-Müller, siger også nej til transport-overenskomsten, som for en tredjedel af hans kollegaer vil betyde en direkte lønnedgang. Men der er dog én ting, han er glad for: At tillidsmands-honoraret ikke er med i transportforliget.
- Hvis det var kommet med i vores overenskomst, og jeg var blevet tvunget til at modtage det, så ville jeg have ladet pengene gå i klubkassen. Det er dog det værste makværk jeg nogensinde har set, siger Michael Eriksen til Arbejderen.
- Med sådan et honorar vil det ikke længere være engagementet og ønsket om at gøre noget for sine kollegaer, der alene tæller hvis man stiller op som tillidsmand. Så vil det også tælle med, at du får flere kroner og ører end dine kollegaer. Så vil jeg være solgt til arbejdsgiveren. Og det synes jeg er aldeles usmageligt, for at sige det rent ud.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. apr. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:50

Indland