Privatiseringstempoet er faldet i Danmark de senere år. Det er et problem, mener Cepos, som i fredags havde indbudt til årets privatiseringskonference

Jakkesættene er nystrøgede og smilene polerede til at matche de skinnende maghonistole i Hotel Kong Frederiks foyer ved privatiseringskonferencen i den borgerlige tænketank CEPOS.
Dagsordenen er presserende. Privatiseringen af den offentlige sektor går alt for langsomt, mener CEPOS. Der er et enormt privatiseringspotentiale i de kommunale selskaber og det skal udnyttes. Derfor er indenrigsministeren og erhvervslivet sat stævne denne sidste fredag i marts.
De godt 100 repræsentanter fra det driftige danske og amerikanske erhvervsliv spilder ikke tiden. Halvdelen af programmet er sat af til kaffepauser og frokost, så der cirkuleres og trykkes hænder. Gamle bekendtskaber plejes og nye forbindelser besegles.
Hvem får børnehaverne? Grundvandet? Havnene og lufthavnene? Tænketanken har allerede udarbejdet en liste over 161 kommunale selskaber, der er modne til privatisering. Og det er kun toppen af isbjerget, når man først får det undersøgt, lover CEPOS-direktør Martin Ågerup.
- Men der er noget der gør det svært at komme ind på markedet. Det er et problem, beklager han ved konferencens åbning, før han introducerer indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som hovedtaler.
- Lars er jo ingen novice ud i privatisering. Som borgmester i Græsted var han en frontløber for privatisering af ældreplejen. Det førte til en del demonstrationer og en ældre dame læste sågar et digt op foran rådhuset. Alligevel blev du ikke skræmt, præsenterer Martin Ågerup indenrigsministeren.

Kommer tid kommer råd
Erhvervslivet har taget plads i det firestjernede hotels konferencesal og retter nu deres forventningsfulde blikke mod talerstolen. Der er en sitrende utålmodighed i luften, som end ikke den bløde belysning og de svalende, grønne hængeplanter i den glasoverdækkede hal kan dæmpe.
Lars Løkke maner til besindighed.
- Vi kan nå langt uden at behøve at blæse for kraftigt i basunen. Som privatiseringsdebatten ser ud nu, er ideologien ved at køre af sporet. Det er ikke befordrende at presse en dagsorden frem. Men bare rolig, det kommer, svarer han de opmærksomt lyttende virksomhedsledere.
Kommer tid, kommer råd, mener også IT-branchedirektør ved Dansk Industri, Tom Togsverd.
- Når man betænker de store demonstrationer på slotspladsen er det vel ikke realistisk hvis regeringen melder ud at 'nu øger vi ikke standarden'. Derfor er vi nødt til at have en strategi for kvaliteten, forklarer han kollegerne i salen.
Samtidig suser trafikken forbi på den travle Vester Voldgade uden for. Cyklister og fodgængere på vej til og fra studie og arbejde er uden anelse om det salg af deres velfærd der forberedes bag luksushotellets bevogtede døre.

Brugerbetaling og profit
Befolkningen er endnu ikke klar til at lægge samfundets goder i konferencedeltagernes ansvarlige hænder, beklager Tom Togsverd.
Fordelene er ellers åbenlyse.
- Det offentlige ejerskab skal helt ud af virksomhederne. Det er stordrift der giver gevinsterne. Og hvis der blev indført brugerbetaling var der måske færre der for eksempel gik til lægen. Der giver mindre pres og derved flere penge i kassen, bedyrer han.
Og skulle nogen være i tvivl om forskellen på privat og offentligt ejerskab, bliver den slået fast med al ønskelig tydelighed af cheføkonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen.
- Et privat ejerselskab har ét formål: Det vil maksimere profitten og minimere omkostningerne. Et offentligt ejerselskab kan have andre formål, som at man skal have det rart i virksomheden. Men de private vil kun maksimere profitten, understreger han som forklaring på den private velfærds øgede effektivitet.
- Det vil i nogle tilfælde forringe de ansattes vilkår, og det kan forklare en del af modstanden, slutter cheføkonomen.
Det kan være svært at beherske sig mens bordet dækkes med velfærdssamfundets bugnende profitmuligheder.
Mod slutningen af konferencen kan erhvervslivet for et øjeblik stille sulten ved frokostbuffeten fra Brasserie Le Coq Rouge.
Martin Ågerup beklager restaurationens navn, som betyder den røde hane. Forretningsdriverne ler bifaldende. Mens de venter.

CEPOS
CEPOS er en uafhængig tænketank, der arbejder for at fremme et Danmark baseret på frihed, ansvar, privat initiativ og en begrænset statsmagt.
CEPOS er stiftet af fremtrædende danske erhvervsfolk, tænkere og kulturpersonligheder og indledte sit arbejde den 10. marts 2005.
CEPOS ønsker at bidrage til mere personlig og økonomisk frihed, retsstat og demokrati samt sunde borgerlige institutioner som familie, foreninger og kulturliv.
Kilde: www.cepos.dk

Selvfølgelig bliver jeg inspireret. Det er værdifuldt, at der er nogen der sætter en dagsorden med et skarpt udgangspunkt. Jeg er jo liberal af sindelag. Derfor er det selvfølgelig inspirerende, at der er en tænketank der holdningsmæssigt er forankret det samme sted som mig. Selvom jeg befinder mig i en realpolitisk virkelighed er det forfriskende at høre den rene vare.
Lars Løkke Rasmussen, indenrigsminister (V)

Spørgsmålet er i hvilket tempo de kommunale virksomheder kan overtages. Den største forhindring bliver lønmodtagernes organisationer, det der også kaldes fagforeninger. De vil nok altid være i mod. Det ville være lettere hvis de foreninger ikke havde monopol på at organisere lønmodtagerne. Men ude på virksomhederne skal vi have motiveret medarbejderne til at sige 'Yes! Nu skal vi skifte over. Nu skal vi have nogle andre vilkår'. Det er der man skal sætte ind. Det kommer måske til at tage lidt tid, men er vi først kommet i gang, skal der nok komme resultater. Det er derfor man netop skal sætte en dagsorden i fora som disse.
Tom Togsverd, IT-brancedirektør i Dansk Industri