Anklagemyndigheden frikendte på forhånd medlemmer af Dansk Front i en sag, hvor der var nok til at rejse tiltale, mener forsvarsadvokat Hans Kjellund
Justitsminister Lene Espersen bliver nu tvunget til at tage stilling til Århus Politis manglende indsats i den såkaldte Cafe Oskar-sag.
Anledningen er en officiel klage til ministeren fra forsvarsadvokat Hans Kjellund, der er bisidderadvokat for en af de personer, der blev slået ned i Cafe Oskar i november 2005.
Sagen startede da 15 medlemmer af Dansk Front trængte ind på et internt møde i Antiracistisk Netværk, der blev afholdt i den århusianske bogcafe. Flere af mødedeltagerne blev udsat for grov vold.
Få dage efter øvede Dansk Front-medlemmer endnu engang hærværk mod cafeen, ved at smadre ruden og true de folk, der var tilstede.
I et 12 sider langt notat gennemgår Hans Kjellund punkt for punkt politiets skandaløse indsats, herunder at der ikke er rejst sigtelser mod en eneste af de involverede personer, der alle er medlemmer af Dansk Front, på trods af at flere af dem har aflagt rene tilståelser.
- Det er svært at leve med, set ud fra et retssikkerheds-synspunkt, siger Hans Kjellund.
- Jeg har været forsvarsadvokat i 27 år, og er vant til at vurdere, hvornår der er nok til at rejse anklage. Og jeg har faktisk aldrig været ude for noget lignende. Anklagemyndigheden frikender på forhånd i en sag, hvor der er nok til at rejse tiltale.
Ifølge Hans Kjellund startede politiet med at gennemføre en målrettet og dygtig efterforskning. Men pludselig gik efterforskningen i stå, netop samtidig med, at politiet stod med klare beviser for, at det var Dansk Front, der havde udøvet volden.
Hans Kjellund kritiserer også politiledelsen direkte usande informationer til aviserne om sagen:
- Vi kan konstatere, at politiets ledelse har udtalt sig om sagen, både overfor politikere og overfor medierne, i åbenlys modstrid med sagens fakta.
Blandt andet udtalte politi-ledelsen, at det var venstrefløjens skyld, at efterforskningen ikke kom nogen vegne,
- Der er ikke skygge af hold i det røgslør, som politiet lægger ud om at 'venstrefløjen ikke vil samarbejde'. Det er ren spin af værste skuffe, siger Kjellund.
Enhedslisten vil nu forfølge sagen i Folketinget.
Det var i går ikke muligt at få en udtalelse fra Århus Politi.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278