Kvalitetsreformen vil ikke styrke den offentlige sektor - tværtimod vil de ansatte komme til at betale prisen, forudser Ulla Nygaard, næstformand i BUPL Århus

På torsdag afholdes det femte temamøde omkring regeringens kvalitetsreform. Denne gang er emnet ledelse, medarbejderinddragelse og motivation. Regeringen lægger i sit oplæg til mødet blandt andet op til at øge brugen af resultatløn overfor både ledere og ansatte i den offentlige sektor og til øget fokus på at sikre ordentlig uddannelse.
Tidligere temamøder har blandt andet diskuteret øget konkurrence omkring offentlige ydelser, mere frit valg og større effektivitet.
I BUPL i Århus har man fulgt diskussionerne omkring Kvalitetsreformen uden de store forventninger.
Noget af det, som regeringen fremhæver som en af vejene fra for velfærdssamfundet, er brug af den såkaldte stordriftsfordel.
Det er praktiseret i Århus i forbindelse med de seneste omfattende kommunale nedskæringer. Nu bliver daginstitutioner lagt sammen til store enheder, ledelserne af de enkelte institutioner er blevet minimeret og nogen steder skal de styre helt op til syv forskellige institutioner. Ændringerne skal give en besparelse på 50 millioner kroner.
- Stordrift, eller koncerntænkning, af de offentlige institutioner ruller hen over landet. Samtidig øges presset for udliciteringer - de skridt indebærer en bureaukratisk opstilling af alle ydelser i tid og kroner og øre, siger Ulla Nygaard, næstformand for BUPL i Århus.
Ulla Nygaard påpeger, at denne udvikling vil have store konsekvenser for de ansatte ved tab af arbejdsglæde og motivation. Desuden mener hun, at fjernledelse betyder mere styring, administration og kontrol og i sidste ende vil ramme børnene, som får mindre tid med pædagogerne.
Regeringens kvalitetsreform blev annonceret sidste år i august efter de store velfærdsaktioner, hvor mange tusinde mennesker landet over var på gaden i protest mod nedskæringer i det offentlige. Den blev lanceret som en reform, der skal gøre hverdagen nemmere for den enkelte ansatte og give borgeren bedre service.
- Det kan være svært at få øje på nytænkning i reformen. Når vi ser tilbage på de moderniseringer, som den offentlige sektor har gennemgået siden 80`erne, er det en fortsættelse af den markedsgørelse og liberalisering, der er foregået både under borgerlige og socialdemokratiske regeringer, understreger Ulla Nygaard. Samtidig lægger hun vægt på, at reformens nøgleord, som frit valg, kvalitetsmålinger, brugerinddragelse og konkurrence, alle er med til at gøre det nemmere at udlicitere mange dele af den offentlige sektor.
Ifølge Ulla Nygaard er det vigtigt, at regeringen møder modstand og ikke får held til at gennemføre reformens tiltag.
- Der skal lægges pres på for at få flere ressourcer til den offentlige velfærdsservice og kampen imod udliciteringer skal stå centralt. Læserbreve er en god ting, men der skal aktioner til, siger Ulla Nygaard.
Hun påpeger, at det er vigtigt at fastholde trykket i den konkrete velfærdskamp, hvor kampen om bedre budgetter har sammenhæng med kampen mod de omfattende strukturændringer.
Ulla Nygaard understreger, at det er nødvendigt at de faglige organisationer, forældrene, elevbevægelser og lignende ruster sig til kamp mod reformens tiltag.