¤¤Melder alt vel, vi bekæmper sort arbejde og følger ILO konventionens krav til arbejdsvilkår for virksomheder, der vil leverer til staten¤¤. Sådan kan man sammenfatte nogle af regeringens svar til EU-kommissionens Grønbog om EU arbejdsret

af Hans Brinkmann
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen afviste i sidste uge at gøre noget for at forhindre, at illegal og underbetalt arbejdskraft bliver brugt ved statslige kontrakter.
Og på et debatmøde i Aalborg* i samme uge fremgik det, at myndighederne reelt intet gør for at opspore og stoppe det illegale arbejde. Selv når fagbevægelsen serverer efterforskningen på et sølvfad, falder sagerne til jorden.
Alligevel forsikrer regeringen i sit indspark til debatten om den såkaldte Grønbog (EU-kommissionens Grønbog om EU arbejdsret) at hvad Danmark angår, er der ikke noget at komme efter.
Kommissionen spørger blandt andet om det ville være en god ide at indføre regler, som pålægger entreprenører at sikre, at deres underleverandører respekterer arbejdstagernes rettigheder.
Regeringen henviser til, at Danmark allerede i 1955 ratificeret ILO-konvention nr. 94.
'Efter konventionen skal der i kontrakter indgået mellem statslige myndigheder og private leverandører indsættes klausuler om, at vedkommende arbejdstagere skal sikres en løn, herunder særlige ydelser, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder på den egn, hvor arbejdet udføres', hedder det. Hvorefter regeringen slår fast, at 'Konventionen er på samme måde som udstationeringsdirektivet et instrument til at imødegå social dumping.'
Men som det fremgår af artikler her på hjemmesiden (www.eu-fagligt.dk, red.), så er der talrige eksempler på, at statslige myndigheder og institutioner ikke har levet op til ILO konventionens krav.

Sort arbejde
Er der brug for andre initiativer på EU-plan til at støtte medlemsstaternes tiltag til bekæmpelse af sort arbejde, lyder et andet spørgsmål i Grønbogen.
Det er åbenbart ikke nødvendigt. Regeringen svarer med en forsikring om, at 'et effektivt myndighedssamarbejde på nationalt niveau er en væsentlig forudsætning for bekæmpelse af sort arbejde.' Hvorefter den henviser til at i Danmark samarbejder Skat, Arbejdsdirektoratet, Arbejdstilsynet, udlændingemyndighederne og politiet i koordinerede aktioner for at identificere og forebygge illegalt og sort arbejde.
Hvorefter regeringen henviser til en to år gammel kampagne for Fairplay.
'Dette initiativ bygger netop på et udvidet myndighedssamarbejde samt på løbende at styrke udvekslingen af oplysninger til og fra andre myndigheder', hedder det.
Til gengæld er der intet i svaret til EU om de aktuelle problemer med misbrug af udenlandsk arbejdskraft som ofte både handler om underbetaling af illegal arbejdskraft samt skatte- og afgiftsundragelse.
Regeringen synes dog, at det er udmærket, hvis EU aktivt medvirker til at sætte fokus på bekæmpelse af sort arbejde. EU bør samtidig sikre optimale muligheder for samarbejde og udveksling af oplysninger over grænserne, mener den.

Artiklen hentet fra www.eufagligt.dk. Her kan man også læse om det møde, som blev afholdt i Aalborg af Velfærdsinitiativet (se 'Truer østarbejderne velfærden').

Grønbog
Uddrag af 'Den danske regerings bemærkninger og svar på de stillede spørgsmål i Kommissionens Grønbog: Modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer.' Her er kun bragt regeringens gennerelle bemærkninger i indledningen.

'Den danske regerings generelle bemærkninger:
Kommissionens grønbog om moderniseringen af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer udgør et godt udgangspunkt for en bred og nuanceret drøftelse af håndteringen af de fremtidige udfordringer på arbejdsmarkederne på europæisk såvel som på nationalt plan.
Formålet med grønbogen er at drøfte, hvorledes den arbejdsretlige regulering kan støtte Lissabonstrategiens målsætning om bæredygtig vækst med flere og bedre job.
Den danske regering finder det helt centralt, at de enkelte medlemslande gennem Lissabonprocessen fastholder fokus på forpligtende mål og reformer, der kan fremme konkurrenceevne, beskæftigelse og social udvikling i Europa.
Den danske regering hilser det meget velkomment, at Kommissionen gennem grønbogen og den kommende meddelelse om flexicurity ønsker at skabe de bedst mulige rammer for den nødvendige omstilling til stadig skiftende produktions- og konkurrencevilkår.
Øget fleksibilitet på arbejdsmarkederne er efter den danske regerings opfattelse afgørende for at sikre en bæredygtig økonomisk vækst, styrke den sociale sammenhængskraft, fremme et rummeligt arbejdsmarked og forbedre beskæftigelsessikkerheden for den enkelte EU-borger.
Behovet for at øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet samt omstillingsmulighederne for den enkelte virksomhed og den enkelte arbejdstager er helt afgørende i lyset af de udfordringer, der følger af globaliseringen og den demografiske udvikling.
I indsatsen på det beskæftigelses- og socialpolitiske område finder den danske regering, at der skal lægges vægt på flexicurity og aktiv social inklusion under hensyntagen til medlemsstaternes forskellige traditioner og udgangspunkt. Det er dog afgørende, at landene selv har ansvaret for at skabe de nationale politikker, der er nødvendige for at sikre en holdbar social løsning.
Den danske regering skal samtidig understrege, at arbejdsmarkedssystemerne i de enkelte medlemslande er meget forskellige, og at tiltag, der fungerer godt i et medlemsland, ikke nødvendigvis vil have samme resultater i et andet medlemsland. Det er derfor vigtigt, at udmøntningen af grønbogen ikke fører til anvisning af én model for den arbejdsretlige regulering i EU, men at der tages behørigt hensyn til de forskellige arbejdsmarkedssystemer.
Den danske regering deler Kommissionens opfattelse af, at udfordringer for de europæiske arbejdsmarkeder må søges imødekommet gennem en større udbredelse af flexicurity-tankegangen, og er derfor enig med Kommissionen i, at grønbogen et positivt led i denne proces.'