Det er ikke bevis for påstanden om at færre skadestuer giver mere kvalitet, mener overlæge fra Svendborg Sygehus

Der er ikke dokumentation for, at det bliver til gavn for patienterne, hvis de akutte modtagelser samles på store sygehuse.
Det fastslår Niels Dragsted, der er overlæge i gynækologi.
Sundhedsstyrelsen hævder ellers, at strukturen på landets sygehuse bør ændres, så antallet af akutte modtagelser halveres fra de nuværende godt 40 på landsplan til 20-25. Argumentet er, at skadestuernes befolkningsgrundlag skal være meget større end det eksisterende, hvis kvaliteten skal sikres.
Sundhedsstyrelsen hævder, at der skal være et befolkningsunderlag på mellem 200.000 og 400.000 indbyggere til et velfungerende akutberedskab.
- Det er der overhovedet ingen dokumentation for, siger Niels Dragsted til Arbejderen.

Dokumentation savnes
Niels Dragsted er medlem af Enhedslisten, og har fulgt udviklingen i sundhedspolitikken.
Han afviser ikke, at store sygehuse med mange specialister er en fordel ved komplicerede sygdomme, der kræver høj ekspertise.
- Men store sygehuse i sig selv er ikke garant for bedre kvalitet. Man taler om stordriftsfordele, men konsekvensen af store sygehuse vil bare være mere bureaukrati og længere kommunikationsvej, mener den 57-årige læge, der selv arbejder på Svendborg Sygehus.
Han nævner, at man på Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan se beregninger over, hvordan de enkelte sygehuse klarer behandlingen af forskellige sygdomme. Her er der ikke forskel på små og store sygehuse.
- Jeg mener, at små enheder forstærker ansvarsfølelsen blandt medarbejderne, og giver mere plads til at føre patienten til dørs, lyder argumenterne fra den erfarne læge.
Han tilføjer, at der heller ikke er dokumentation for de mange påstande om, at der kan spares penge ved at nedlægge de mindre sygehuse.
Sundhedsstyrelsen erkender da også i rapporten, at anbefalingerne om centralisering til dels bygger på, hvad der kaldes 'sund fornuft'. Det fremgår også, at der kun findes 'meget sparsom dokumentation for forskellige organisatoriske løsninger i det akutte beredskab'.

Langt til sygehusene
I lægeverdenen er der delte meninger om behovet for større sygehuse.
- Jeg finder mange meningsfæller blandt andre læger, men når jeg går højere op i hierarkiet, afvises jeg med, at det bare er fordi jeg har følelserne med, fortæller Niels Dragsted.
Han arbejdede tidligere på Kalundborg Sygehus, som for få år siden mistede skadestue, fødeafdeling og akut kirurgi.
Selvom han jobmæssigt er rykket til Fyn, bor han fortsat i Kalundborg, og er meget indigneret over at Region Sjælland har udsendt en ny sygehusplan, hvor Kalundborg Sygehus er strøget af landkortet.
Forslaget indgår i embedsmændenes udspil til lokal opfølgning af Sundhedsstyrelsens rapport. Her er der forskellige modeller, hvoraf én også foreslår at store sygehuse som Roskilde og Næstved nedlægges!
- De sidste ti år er en stor mængde sygehuse blevet nedlagt. Sundhedsstyrelsens plan er at koncentrere akutberedskabet endnu mere. Med andre ord vil der blive rigtig langt til skadestuer og fødeafdelinger.
- Der er ingen tvivl om, at de længere afstande til sygehusene vil medføre dødsfald, mener Niels Dragsted. Hans fynske arbejdsplads risikerer muligvis også at miste akutfunktionerne som følge af centraliseringen.

Private vinder
- For det kommercielle firma Falck, vil det blive en god forretning med den længere transportvej. Falckdirektørens smil vil blive bredere, konstaterer Niels Dragsted.
Han tilføjer, at der desuden er forslag om at udvide beredskabet med helikoptere.
- Problemet er bare, at helikoptere ikke kan flyve om natten eller i snestorm. Så under de omstændigheder skal man helst ikke have brug for akut lægebehandling, påpeger lægen.
Det er nu op til regionernes politikere at afgøre om Sundhedsstyrelsens omfattende centralisering skal føres ud i livet.
I Region Sjælland har rapporten netop været til høring. Regionsrådet kritiserer i sit høringssvar, der blev vedtaget 1. marts, at Sundhedsstyrelsen næsten udelukkende behandler sygehusenes struktur ud fra eksperternes vinkel og i meget lille grad inddrager borgernes perspektiv.
De sjællandske politikere afviser også Sundhedsstyrelsens plan om at indføre visitation til skadestuerne, så borgerne fremover skal henvises af en læge, før de møder op på skadestuen.

Genåbn lukkede sygehuse
Indtil videre har partierne i regionsrådet lagt afstand til embedsmændenes mest vidtgående forslag.
Men politikerne forventer dog, at de kan lægge sidste hånd på forslaget til ny struktur inden sommerferien.
Niels Dragsteds råd til politikerne er, at de øjeblikkeligt bør stoppe med at nedlægge sygehuse, akutberedskab og fødeafdelinger.
Han mener også, at regionen skal genoprette nogle af de sygehuse, som de gamle amter har nedlagt. Og så skal der uddannes flere lægesekretærer:
- Læger og sygeplejersker udfører mere og mere administrativt arbejde. Det er spild af sundhedsekspertise, og flere lægesekretærer vil resultere i flere ressourcer til den egentlige behandling!
- Den nuværende regering favoriserer private hospitaler. De private hospitaler får flere penge end de offentlige ved operationer. Samtidig må man sige, at de private ikke bruger penge på at uddanne læger, lyder Niels Dragsteds slutreplik.