22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Aktiv kampagne hos nej-byggefag

Aktiv kampagne hos nej-byggefag

Lørdag, 21. april, 2007, 00:00:00

Der tænkes nyt og anderledes for at nå ud til medlemmerne i Byggefagenes Samvirke i København. Målet er en høj stemmeprocent om ok-resultatet

Over en bred kam blandt de nej-fagforeninger, der er medlemmer af Byggefagenes Samvirke København, bliver der nu sat ind for at få en høj stemmeprocent om resultatet af ok-forhandlingerne.
- Hos stilladsarbejderne tager tillidsmændene personligt ud til samtlige firmaklubber og uddeler stemmemateriale, siger John Jakobsen, formand i klubben.
- Vi anbefaler et nej, og det har vi altid gjort. Ikke altid fordi det har været til vores fordel, men for at støtte de svageste. Også denne gang er vores klubbestyrelsen rigtig godt klædt på, siger han.
På mandag aften mødes de ansatte og bestyrelsesmedlemmerne hos Træ-Industri-Byg afdeling 9 i Valby. Her vil de hver især få en telefon til rådighed, og så skal der ringes rundt til medlemmerne for at opfordre dem til at benytte det stemmemateriale, der er udsendt. Også en sms-besked bliver der rundsendt til tillidsfolk og andre, som har tilmeldt sig denne tjeneste.
Hos Rør- og blikkenslagerne bliver der også sat ind med direkte kontakt til klubberne kombineret med sms-besked, oplyser John Antonsen, faglig sekretær i fagforeningen, som også har udsendt brev til alle medlemmerne direkte til privaten.
Malernes svinger også kosten: medlemsbladet Maler Nyt har informeret, ligesom der er blevet sendt en særlig folder med nej-argumenter hjem til medlemmerne.
- Vi har også lavet en plakat med argumenter, som sendes ud til klubberne, siger Steen Harup, formand for Malerne. Også opmålerne har materiale med ud, fortællerne han, og henviser i øvrigt til fagforeningens hjemmeside www.malerneshus.dk, hvor der kan søges yderligere information.

Artiklen er klippet fra www.bygsam.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. apr. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:47

Indland