22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Gulerødder mod terrorlov

Gulerødder mod terrorlov

Lørdag, 21. april, 2007, 00:00:00

Frygt for terror må ikke føre til at terrorloven bliver så stram, at den går på kompromis med menneskerettighederne, advarer Amnesty i lands-dækkende kampagne

Deltag i landsdækkende happening på mandag den 23. april! Få fingre masser af dokumentation om terrorloven! Få sat ansigt på, hvem der rammes!
Den danske afdeling af Amnesty International har netop åbnet en omfattende hjemmeside, som er omdrejningspunkt i menneskerettighedsorganisationens nye kampagne mod den danske terrorlov.
Startskuddet lyder på mandag, hvor samtlige folketingspolitikere over hele landet får besøg af aktivister fra Amnesty, der overrækker dem en pose friske gulerødder.
- Budskabet er: 'Har du talt med din lokale grønthandler i dag?' Vi vil sætte fokus på, at almindelige mennesker risikerer at blive overvåget, hvis de er en del af en terrormistænkts netværk, fortæller Eva Hesse til Arbejderen. Hun er leder af Amnestys kampagne mod terrorlove.
- Hvis du glemmer din mobil hos grønthandleren, eller låner telefonen til ham i fem minutter, risikerer du at blive overvåget. Politiets Efterretningstjeneste, PET, kan i op til fire uger aflytte venner, familie og bekendte til en terrormistænkt - uden dommerkendelse.
Det er netop kontrol, som Amnesty efterlyser.
- Det er afgørende for retsstaten og demokratiet, at der findes en uafhængig kontrol med efterretningstjenestens arbejde. Og så vil vi fortælle politikerne at man godt kan bekæmpe terrorisme, uden at gå på kompromis med menneskerettighederne, fastslår Eva Hesse.
Hun opfordrer alle der er blevet ramt af terrorloven til at skrive til Amnesty.
På organisationens hjemmeside www.amnesty.dk er der samlet masser af dokumentation - lige fra officielle dokumenter, lovgivning, høringssvar til nyhedsbreve, kommentarer, spørgsmål og svar - alt sammen om den danske terrorlov.
De danske menneskerettigheds-aktivister har vedtaget en række anbefalinger til politikerne: Domstolenes kontrol med PET`s overvågning og aflytning skal genindføres. Men der skal også sikres mere kontrol med PET`s konkrete arbejde, herunder PET`s udlevering af oplysninger til andre landes efterretningstjenester.
Desuden skal asylansøgere der nægtes asyl fordi de er mistænkt for at have tilknytning til terrorisme, have ret til at få at vide, hvorfor har fået afslag og have ret til at prøve afgørelsen ved en domstol.

Se mere på www.amnesty.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. apr. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:47

Indland