De nægtende lærere har genoptaget arbejdet med elevplanerne. Men kampen er langt fra slut, siger læreren som startede det hele

I Frederiksberg, Albertslund og Hillerød kommuner har lærerne måtte bide i det sure æble. Arbejdsretten afgjorde torsdag, at arbejdet med de omstridte elevplaner skal genoptages og Kommunernes Landsforening har truet med dagsbøder i størrelsesordenen 500 kroner.
Samtidig har lokale forhandlinger mellem lærerne og de kommuner, de er ansat i, givet en række indrømmelser. For eksempel skal der kun laves en elevplan om året i stedet for to og på de fleste skoler gives der timer til arbejdet.
Men det er ikke en optimal løsning, siger formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, til Arbejderen.
- Lærerne laver planerne fordi de skal, ikke fordi der er en faglig begrundelse for dem. De kommer stadig til at arbejde med elevplaner, de ikke kan stå inde for, forklarer han.

Det kan betale sig at slås
Læreren som startede det hele, Asta Rasmussen fra Kirke-Hyllinge skole, nægter stadig at lave planerne.
- Jeg har ikke hørt noget fra kommunen om dagbøder, så jeg fortsætter mit arbejde, som jeg plejer. På tirsdag skal jeg have skole-hjem samtaler, og der går jeg ud fra de samtaleark, vi havde før elevplanerne blev gennemført. De er et bedre grundlag for dialog med elever og forældre, siger hun til Arbejderen.
Da Asta Rasmussen sagde fra overfor planerne, fik det flere tusinde lærere landet over til at følge efter. I dag er hun glad for, at hun turde sætte jobbet på spil.
- Det har skabt en enorm debat, og de resultater, der er opnået, viser at det kan betale sig at slås. Men det handler ikke om tid alene. Planerne er stadig udformet tåbeligt, så kampen er langt fra slut, fastholder hun.

En politisk kamp
De nægtende lærere har blandt andet beklaget, at planerne ikke skal laves i samarbejde med eleverne, at de skal skrives i stikordsform og at de fungerer som en reel bedømmelse af elevens arbejde frem for en plan for elevens fremtidige arbejde.
Anders Bondo er enig i lærernes kritik, og mener, at der nu er brug for en anden dagsorden end spørgsmålet om tid nok til planerne.
- Det her handler om hele den centrale styring der sker af lærernes arbejde i de her år. Kampen om elevplanerne er nu blevet en politisk kamp, siger lærerformanden.
Han lover, at Danmarks Lærerforening er på forreste række i kampen.
- Indtil nu er vi slet ikke blevet taget med på råd omkring de store forandringer af folkeskolen. Derfor har vi sendt syv konkrete forslag til forbedring af folkeskoleloven til undervisningsministeren. Omkring elevplanerne opfordrer vi til, at han tager fat i bekendtgørelsen om planerne. Den skal blødes op, så det bliver op til den enkelte skole, hvilke fag og elever, det er nødvendigt at lave elevplaner for, siger lærerformanden.
Selvom det er to måneder siden, Bertel Haarder modtog forslagene, har han endnu ikke fået set på dem, oplyser Undervisningsministeriet til Arbejderen.

Ingen dagbøder
Flere steder i pressen har det været nævnt, at lærerne kunne blive idømt dagsbøder af 500 kroner på grund af arbejds-vægring, og at det for Frederiksberg-lærerne allerede beløb sig til bøder på 5000 kroner per lærer.
Det passer imidlertid ikke.
- Der kan højst være tale om overarbejds-vægring. At nægte at udføre en opgave som elevplaner svarer til, at man svarer sin leder, at man ikke gider at gå på arbejde på en søndag, men i øvrigt fortsat passer sit arbejde. Og her er praksis, at man idømmes en tredjedel bod efter første påbud og derefter en halv bod efter andet påbud. Man kan ikke summe bøder op per dag i den her sammenhæng, forklarer Lærernes Centralorganisations advokat Peter Breum til Folkeskolen.