Danske vognmænd, der lever af eksportkørsel, udflager i stigende omfang. Nu har kun én ud af fire chauffører dansk navn
Lastbilen ejes af en dansk vognmand. Bilen kører på EU-nummerplade og i tre ud af fire tilfælde sidder der en chauffør fra Polen, Tyskland eller Rusland bag rattet.
Det er virkeligheden i vognmandsbranchen, der beskæftiger sig med eksportkørsel, skriver DR.
Billedet bekræftes af Jørgen Christensen, brancheformand for Transport i 3F Aabenraa.
- Problemet er, at danske vognmænd kan udflage lige så tosset de vil, siger han til Arbejderen.
Han kender eksempler på vognmænd i lokalområdet, der for få år siden var indregistreret i Danmark, men nu kører næsten 100 procent på tyske eller andre EU-nummerplader.
Brancheorganisationen International Transport Danmark oplyser, at antallet af danske chauffører beskæftiget med eksportkørsel er faldende. I dag har kun hver fjerde lastbil overhovedet danske nummerplader. For tre år siden havde næsten halvdelen dansk nummerplade.
- Når der bliver flere udenlandske chauffører ansat af de danske vognmænd, skyldes det konkurrencen. Hvis chaufføren ansættes på en lastbil med udenlandske nummerplader, sker det typisk til 12-13.000 kroner om måneden. En dansk eksportchauffør aflønnes normalt med 35-40.000 kroner, siger Jørgen Christensen.
De værste tilfælde, Jørgen Christensen er stødt på, viser chaufførkontakter på 1100 euro om måneden. Det svarer til godt 8000 kroner.
3F vurderer, at 60-75 procent af chaufførerne, selv på de dansk indregistrerede lastbiler, i dag er udenlandske.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278