23 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dansk Afghanistan-soldat død

Dansk Afghanistan-soldat død

Lørdag, 05. maj, 2007, 00:00:00

Den danske soldat, der blev såret i Afghanistan, døde i torsdags, meddeler Hærens Operative Kommando. Der er tale om den 24-årige premierløjtnant af reserven Steen Rønn Sørensen fra Holstebro

Han var i søndags sammen med sin enhed på vej fra den danske lejr Camp Bastion ud til det område, hvor en omfattende aktion mod Taleban-oprørere skulle starte mandag morgen. Midt på dagen kom de danske soldater under beskydning fra håndvåben og panservåben. Træfningen stod på i flere timer, og herunder blev den danske soldat såret i højre side af nakken. Efter behandling på et felthospital blev han fløjet til Rigshospitalet, hvor han døde.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. maj. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:47

Indland