2000 kroner mere om måneden til offentligt ansatte og 100.000 flere hænder er Enhedslistens bud på bedre kvalitet i den offentlige sektor
- Lad os føre valgkamp på parolen: Tempoet ned - lønnen op. Sådan lød det fra folketingsmedlem for Enhedslisten, Line Barfod, da hun på weekendens årsmøde præsenterede mødets overraskelse - valgkamp-temaet.
Enhedslisten har lavet en plan, der sikrer 100.000 flere i arbejde, og kan give de offentligt ansatte en lønstigning på 2000 kroner mere om måneden.
Hænderne skal blandt andet skaffes ved at få arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere uddannet til at kunne klare job i den offentlige sektor, ved at omdanne aktiveringsjob til ordinære arbejdspladser og ved at give fuldtidsjob til deltidsansatte som gerne vil op i tid.
Enhedslisten har regnet sig frem til, at lønstigningen, som kan være med til at fastholde de offentligt ansatte, kun vil koste fem milliarder kroner netto.
Line Barfod understreger desuden, at partiet støtter op om udspillet 'Vilje til velfærd', som er lavet af Danmarks Lærerforening, FOA og BUPL. Udspillet opstiller otte punkter til, hvordan man får bedre kvalitet for de ansatte og borgerne i det offentlige. Et af punkterne er højere løn.
- Lad os presse socialdemokraterne, Radikale og SF til sammen at sige: Sæt tempoet ned og lønnen op, opfordrer Line Barfod.
Samarbejdet med de øvrige oppositionspartier var en af de store debatter på årsmødet og halvanden time lørdag formiddag brugte de delegerede på gruppe-diskussion om regeringsspørgsmålet.
Årsmødet vedtog en udtalelse, som slår fast, at partiet på sigt ønsker en socialistisk regering, men erkender, at der i dag ikke er flertal for en sådan. At få væltet Fogh er næste skridt på vejen.
'Vi vil altid forsøge at trække udviklingen så langt til venstre som muligt', lyder det fra årsmødet, som også besluttede, at de vil pege på socialdemokraternes leder Helle Thorning Schmidt til at forme en ny regering.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278