Døgninstitutioner spares væk, færre unge anbringes udenfor hjemmet, og allerede anbragte børn hjemtages til forældrene mod deres vilje

Lavvande i de kommunale kasser resulterer i færre af de dyre anbringelser udenfor hjemmet. Antallet af anbringelser er nu så lavt, at institutionspladser står ledige på landets døgninstitutioner. Det har siden første januar ført til lukning af fem døgninstitutioner.
Stevns kommune har besluttet at lukke døgninstitutionen Vallø Strand. Institutionen har otte døgnpladser til børn i nul til seks års alderen, der ikke kan bo hjemme på grund af omsorgssvigt, samt børn i seks til tretten års alderen med psykiske og sociale problemer.
I Middelfart Kommune har man valgt at lukke Bøgelundskolen, en kostskole hvor de 16 elever bor i hverdagene. Eleverne er mellem syv og tolv år og har adfærds- og kontaktproblemer.
Roskilde kommune lukker døgninstitutionen Hedebakken, der indtil nu har haft plads til ti unge med personlige, psykiske og sociale problemer.
Behandlingsinstitutionen for unge misbrugere Lyngdal i Ringkøbing-Skjern kommune lukkes og sidst men ikke mindst har Københavns Kommune besluttet af omlægge Furesøkolonien, der i dag er en døgninstitution og specialskole for 20 børn, til et dagtilbud for 15 børn.

Ingen faglig vurdering
Karsten Lange, forstander for Furesøkolonien, bekymrer sig for, hvad der nu skal blive af de børn med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer, der fra første august ikke længere kan bo på Furesøkolonien.
- Nu skal de hjem i en almindelig skole og jeg er simpelthen bange for, at folkeskolen ikke er rustet til at håndtere de her børn.
Han beklager, at omlægningen ikke sker på baggrund af en faglig vurdering.
- Kommunen har overhovedet ikke spurgt os til råds og beslutningen er ikke taget på baggrund af nogen faglig diskussion. De har givet os den forklaring, at der ikke er brug for os, men i virkeligheden er det en politisk beslutning og en økonomisk prioritering, mener Karsten Lange.
I Furesøkolonien er der 20 døgnpladser, men lige nu bor der kun syv børn fast. Dette er kommunens undskyldning for at sløjfe døgntilbudet. Selv samme undskyldning bruger Roskilde Kommune for at lukke døgninstitutionen Hedebakken. Her benyttes for tiden kun fire af de ti døgnpladser.
- Men det skyldes ikke, at der ikke er behov for os. Det er fordi de undlader at sende børnene til os, forklarer Karsten Lange til Arbejderen.
Der er intet, der tyder på, at antallet af børn, der har behov for en anbringelse udenfor hjemmet, er faldet nævneværdigt på det seneste. Årsagen til faldet i antallet af anbringelser skal findes i kommunernes budgetter.

Besparelser
Besparelserne på døgninstitutionen og specialskolen Furesøkolonien skyldes ifølge Karsten Lange det store underskud i Københavns Kommunes skoleforvaltning. For de fire andre institutioners vedkommende går der en rød tråd direkte tilbage til kommunalreformen.
Da kommunalreformen trådte i kræft første januar, overtog kommunerne en del opgaver fra amterne. Her iblandt familier med specielle behov og driften af døgninstitutioner. Hvis en kommune ikke selv har et passende tilbud til et barn, der skal anbringes udenfor hjemmet, skal kommunen købe en plads i den rette institution i en anden kommune. Et anbragt barn koster en kommune mellem 30.000 og 100.000 kroner om måneden.
Før kommunalreformen betalte amterne 30 procent af den udgift, nu står kommunerne alene med den. Dette fører til, at det bliver købt færre pladser på døgninstitutioner. På de fire måneder, der er gået, siden kommunalreformen trådte i kræft, er antallet af anbragte børn altså faldet så meget, at flere institutioner ikke længere kan køre rundt.

Prioriterer forebyggende indsats
En ting er, at kommunerne nu står alene med finansieringen af døgntilbuddene. Hertil kommer, at kommunerne sammenlagt skal spare 470 millioner kroner på belastede børn i 2007.
Af Kommunerne Landsforenings budget for 2007 fremgår det, at 100 ud af de 470 millioner, der spares, til gengæld skal gå til at forebygge anbringelser udenfor hjemmet. Det hjælper bare ikke de børn, der står og har brug for en anbringelse nu og her, mener SF`s Pernille Frahm.
- Kommunernes Landsforening siger, at man sagtens kan spare på anbringelser, når man samtidig bruger nogle penge på forebyggelse. Vi har bare nogle børn, der står og har brug for en anbringelse lige nu. De får ikke noget ud af, at man pludselig har besluttet at prioritere den forebyggende indsats, siger hun til Arbejderen.
Pernille Frahm har været med til at taget initiativ til en forespørgselsdebat i Folketinget den 16. maj om standarder for sagsbehandlingen på børneområdet og indsatsen overfor udsatte børn.

Anbringelsesreform
Den samlede opposition er kommet op af stolene, efter at Regeringen og Kommunernes Landsforening i en skrivelse til kommunerne blandt andet har foreslået at anbringe 20 procent færre unge mellem 15 og 17 år udenfor hjemmet og at anbringe børn ved familiemedlemmer frem for på dyre institutionerne eller ved professionelle plejefamilier.
Skrivelsen er en vejledning i, hvordan kommunerne skal håndtere den anbringelsesreform, der trådte i kraft den første januar 2006. Reformen skal blandt andet sikre børnenes juridiske rettigheder og Kommunernes Landsforening forsvarer sig med, at reformen er for børnenes skyld.
SF, Socialdemokraterne og De Radikale mener ikke, at forringelserne var en del af den anbringelsesreform, de skrev under på. Desuden er anbefalingen i strid med lovgivningen, mener SF`s Pernille Frahm
- I loven står der, at barnets tarv skal være i første række. Når der skal spares på anbringelser, er det pludselig økonomien, der kommer i første række, og det mener jeg er i strid med lovgivningen.

Gardinsvingere
Konsekvenserne af regeringens politik kan allerede mærkes tydeligt ude i kommunerne, ikke kun i form af lukninger af døgninstitutioner.
Socialrådgiverne sidder med den ubehageligt beslutning om, hvad der reelt skal komme i første række, barnets tarv eller økonomien. På Lolland har to socialrådgivere sagt deres job op, fordi de ikke kan stå inde for kommunens nye politik overfor de udsatte børn. I en skrivelse fra kommunen til socialrådgiverne hedder det, at 'gardinsvingere ikke fremover skal anbringes udenfor hjemmet blot fordi de er en pestilens for skolen, de andre børn, lærerne og forældre'.
I Århus har et socialcenter bestemt, at seks voldsomt belastede unge skal hjem og bo ved deres forældre igen, selvom dette var imod den faglige vurdering såvel som de unge og forældrenes ønsker.
Historier som disse har fået fagfolk og politikere til at diskutere, om specialinstitutioner ville have det bedre i regionalt regi frem for kommunalt. Men det er flere ressourcer, der er behov for, lyder det fra både Socialdemokraterne og SF.
- Det handler om at lukke statens bugnende kasse op og redde de her børn, mener Pernille Frahm fra SF.