Falck sætter polakker i ambulancerne uden at inddrage tillidsfolk. Formanden for de københavnske chauffører, Per Petersen, er skeptisk

af Hans Brinkmann
Onsdag den 18. april kørte de tre første polske Falck-reddere ud fra Tårnby station som 'observatører' og fortrop for en større gruppe polske ambulancefolk.
Planen er, at de skal følges af en større gruppe, som efter et tre måneders sprogkursus skal sættes ind for at afhjælpe manglen på Falck-reddere i København.
Fællestillidsmanden for de københavnske redere fik beskeden om observatørerne to dage før kick off. Tillidsfolkene har overhovedet ikke været inddraget i drøftelser eller er blevet informeret.
- Det er helt utilstedeligt, at Falck ikke har fundet det betimeligt at inddrage tillidsfolkene i beslutningen. Det er en mærkelig måde at gøre tingene på, ledelsen kører hen over de ansatte, siger Per Petersen, formand for 3F Københavns Chauffører.
- Selvom vi mangler folk, og chaufførerne knokler livet af sig på overtid, så er det problematisk at løse det sådan her. Vi ved intet om, hvilken baggrund de har. Jeg kan ikke forså, hvis sundhedsmyndighederne har godkendt det her, siger han.
Han har besøgt Falck-reddere i Polen.
- De har en udmærket uddannelse, men vi ved ikke noget som helst om, hvilke kategorier af reddere, Falck vil tage her op, siger han.

Afløsning på tværs af grænser
Falck har netop fået tilladelse af Justitsministeriet til at lade polske reddere køre med ambulancer i Danmark. I princippet burde et kørekort fra et EU-land gælde i alle lande, men i EU findes der ikke mindre end 110 forskellige typer kørekort. Derfor den særlige tilladelse, skriver 7DØGN, som er medlemsavis for HTS.
- Vi lægger i Falck stor vægt på, at selskabets ansatte kan afløse på tværs af landegrænser samt udveksle erfaringer og kultur. Det har stor betydning for os, at vi nu har fået myndighederne til at forstå, at polske ambulancekørekort kan bruges i Danmark, siger divisionsdirektør i Falck, Lars Vester, til bladet.
Men problemet er blandt andet, at der i hver eneste ambulance der kører i København er elever med.
- Vi har så mange elever, at ingen ambulance kører uden elever. Skal polakkerne til at uddanne dem, og har de baggrund til det? Jeg ved ikke, om de kan uddanne elever, siger Per Petersen.
Han tvivler også på at et tre måneders danskkursus er nok.
- Selvfølgelig kan man lære lidt dansk på tre måneder, men er det nok til at kunne diagnosticerer på stedet? Jeg kan ikke lige forestille mig, hvordan det kan gå godt. Jeg tror ikke på det, siger han.

Flere spørgsmål end svar
Ideen om at importere polske reddere blev præsenteret for medarbejderne i ledelsens nytårstale til personalet, men siden har det været svært at få noget konkret at vide om projektet.
- Siden har vi kun fået begrænset information om projektet. Ingen har spurgt om vi synes det er en god eller skidt idé. Vi har blot fået at vide, at man er klar over, at der er en masse problemer i det, siger Frank Johansson, fællestillidsmand for Falck-redderne i København.
- Selv om der ikke er tvivl om, at de polske reddere er veluddannede, så er der en masse problemer i det. Der er en kæmpe sproglig barriere, det er noget af en mundfuld at skulle lære dansk på tre måneder, siger han.
For at køre med syge i Danmark skal man have et sygetransportbevis, og man skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. Endelig er der hele spørgsmålet om ansættelsesforholdet og om løn og skat.
- Der er flere spørgsmål end svar. Vi har presset på for at få besked og protesteret over ikke at blive inddraget på beslutningsniveau, hvilket er blevet afvist. Det er en mærkelig politik, at præsentere sådan et projekt i en nytårstale uden at inddrage os i projektet, siger Frank Johansson.

Artiklen har tidligere været bragt på www.eufagligt.dk

De tre polske reddere er allerede taget hjem igen. De var kun i praktik i Danmark en enkelt dag. Der er ikke planlagt nogen evaluering af forløbet, oplyser Frank Johansson.
Ifølge hans oplysninger vil der kunne køre polske reddere i Danmark fra den 1. januar 2008.