Regeringen har oprettet mindst 257 nye råd, nævn og udvalg siden sin til-træden - eller en ny enhed hver ottende dag
Opgøret med de mange råd og nævn, som VC-regeringen indledte kort efter sin tiltræden, var først og fremmest et politisk opgør.
Det mener professor Erik Albæk fra Institut for statskundskab ved Syddansk Universitet.
Hans vurdering kommer efter at Ugebrevet A4 har lavet en kortlægning som viser, at regeringen har oprettet mindst 257 nye råd, nævn og udvalg siden sin tiltræden. Det svarer til en ny enhed med eksperter og smagsdommere hver ottende dag.
- Opgøret med råd, nævn og udvalg var ikke et opgør med råd, nævn og udvalg som institutioner, selv om det var sådan statsministeren formulerede det. Det var et opgør med de råd og nævn, som Socialdemokraterne havde nedsat, og som var med til at femme den socialdemokratiske politik, siger Erik Albæk til A4.
Opgøret med råd og nævn blev ellers sat i gang med stor kompromisløshed af statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i hans nytårstale 1. januar 2002.
- I de senere år er der ved knopskydning skudt et sandt vildnis af at statslige råd og nævn og institutioner op overalt. Mange af dem har udviklet sig til statsautoriserede smagsdommere, som fastslår, hvad der er godt og rigtigt på forskellige områder, sagde statsministeren blandt andet.
Umiddelbart efter fremlagde regeringen en liste med godt 200 råd, nævn og udvalg, som skulle nedlægges. Ifølge A4 gik det især ud over de grønne ministerier. Topscorer var Miljøministeriet, som nedlagde 30 , mens Fødevareministeriet nedlagde 26.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278