21 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Jysk lønoprør spreder sig

Jysk lønoprør spreder sig

Fredag, 11. maj, 2007, 00:00:00

De ansatte i plejesektoren i Holstebro Kommune kræver højere løn her og nu for atstoppe flugten til bedre lønnet arbejde. Oprøret er ved at sprede sig til nabokommunerne

Tre løntrin eller 750 kroner mere om måneden - nu. Det er hvad plejepersonalet i Holstebro Kommune kræver for at stoppe flugten fra plejesektoren, og dermed igen skabe rimelige forhold for såvel dem selv som for de borgere, de er med til at hjælpe igennem hverdagen.
- Vi bliver ved med, den ene gang efte den anden, at miste vores gode kollegaer, fordi de kan få 30-40 kroner mere ved at søge ud i industrien. Samtidig er der færre og færre, der vil tage en social- og sundhedsuddannelse, netop på grund af den lave løn. Det er en ond cirkel som skal brydes nu, siger Jannie Pedersen, talskvinde for de knap 1000 FOA-medlemmer i kommunens plejesektor.
- Vi står ikke alene med kravet. Vi har fået flere henvendelse fra plejepersonalet i omegnskommunerne. De vedat tage et lignende initiati v i Ringkøbing-Skjern kommune, og i Struer og Lemvig kommuner overvejer de at gøre det samme, oplyser Jannie Pedersen.
Hun deltog sammen med omkring 50 talsmænd for kommunens plejepersonale på et møde onsdag. Ud over at at formulere lønkravet besluttede de også at indkalde kommunalpolitikerne til et stormøde den 6. juni.
- Her vil vi have svar på vores krav. Og vi forventer da et positivt svar, siger Jannie Pedersen.
Det tør borgmester Arne Lægaard ikke love.
- Men jeg har først hørt om det for ét minut siden, ellers har jeg slet ikke hørt noget, så jeg har ingen kommentar. Og når det er den generelle løn, er det jo noget der bliver forhandlet centralt, lyder det i første omgang fra Arne Lægaard..
Foreholdt, at løn-oprøret startede i den vestlige del af kommunen allerede den 23. april og har været omtalt i den lokale presse, vil borgmesteren dog godt uddybe sin manglende kommentar.
- Det jeg mener er, at jeg ikke personligt har fået nogen henvendelse fra dem. Det eneste jeg har hørt, er at de har holdt et fagligt møde derude. Jeg vil godt understrege, at jeg synes de gør et stort stykke arbejde, men lønnen er noget der forhandles centralt.
Men for eksempel Allerød Kommune har givet kommunens plejepersonale 500 kroner mere om måneden for at fastholde dem. Kan I ikke gøre det samme?
- Det kan være Allerød har pengene, det har vi altså ikke. Så hvis de skal have mere i løn, kan det kun ske ved at de er færre og må løbe stærkere, siger Arne Lægaard.
Grethe Nielsen, sektorformand for FOA Holstebros Social- og sundhedssektor, synes det er flot, at hendes medlemmer gør oprør og fortæller politikerne, at nu går den ikke længere. Men grundlønnen hverken kan eller vil fagforeningen ændre på, siger hunn til Lemvig Folkeblad.
Det er også lokalpolitikerne, der skal gøre noget ved lønnen, understreger talskvinden for de utilfredse SoSu-assisstenter og -hjælpere.
- De har kunnet lægge ekstra løntrin på i Allerød, så kan de vel også gøre det her. Og hvis de ikke kan finde pengene i kommunekassen, så må de sende regningen videre til statskassen - her er der jo masser af penge, påpeger Jannie Pedersen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. maj. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:47

Indland