21 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Reklame for recept-medicin OK

Reklame for recept-medicin OK

Lørdag, 12. maj, 2007, 00:00:00

SIND frygter at der nu er åbnet en ladeport for, at medicinalindustrien kan reklamere for piller mod depression og anden receptpligtig medicin

Lægemiddelstyrelsen har netop blåstemplet to reklamer fra medicingiganten Wyeth: en tv-reklame, som henviser til en hjemmeside om depression, drevet af Psykiatrifonden samt en reklame i Ugeskrift for Læger for den receptpligtige antidepressions-medicin, Efexor.
Det to reklamer kører samtidig og det finder foreningen SIND, der organiserer de sindslidende og deres pårørende, meget problematisk.
- Problemet er ikke, at Pskykiatrifonden driver en hjemmeside om depression. Problemet er, at firmaet Wyeth optræder som sponsor. Det svækker simpelthen troværdigheden af et godt projekt, nemlig at øge kendskabet til depression, siger SIND`s pressetalsmand Erik Svendsen til Arbejderen.
- Det etiske problem består i, at firmaet via fjernsynet banker en depressions-kampagne ud i befolkningen og samtidig kører en reklame for sin antidepressive pille overfor læger overalt i landet.
- Man kan ikke skære alle patienter over én kam. Men firmaet reklamerer med ét bestemt produkt. Men nogle patienter skal måske have en helt anden slags medicin og andre skal slet ikke have medicin. Det er vigtigt, at en professionel får slået fast om der er tale om en egentlig depression eller om du bare er ked af det, siger Erik Svendsen.
Det er strengt forbudt for medicinindustrien, at reklamere for receptpligtig medicin direkte over for forbrugerne. Men Lægemiddelstyrelsen mener ikke, at kampagnen er ulovlig.
Wyeth holder sig nemlig kun til sygdommen generelt når det gælder tv-reklamerne - mens reklamerne for selve Wyeths antidepressions-pille er forbeholdt lægerne, som industrien gerne må reklamere direkte over for.
Hos Psykiatrifonden har man svært ved at få øje på de etiske problemer:
- Vi har grebet en chance for at komme ud i et stort medie. Ellers ville vi ikke have mulighed for at fortælle de 200.000-250.000 danskere, som lider af en depression, at det er en sygdom, som kan behandles. Det vigtige er, at vi hele tiden har været åbne omkring, at Wyeth er vores sponsor. Men vi ville da foretrække, hvis vi selv havde midlerne til at køre en sådan kampagne, siger Vibeke Vinther, kommunikationschef i Psykiatrifonden, til Arbejderen.
- Jeg har ingen holdning til hvorfor Wyeth har valgt at reklamere for deres medicin overfor lægerne, samtidig med at de sponserer vores hjemmeside. Jeg henholder mig til Lægemiddelstyrelsens afgørelse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. maj. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:47

Indland