Rydningen af Ungdoms-huset var en ¤¤ren foged-forretning¤¤. Det er ikke noget en justitsminister blander sig, fastslog Lene Espersen i Retsudvalget torsdag

- Det her er ikke noget 'den onde borgerlige regering' står bag. Det er Fogedretten, som har truffet en beslutning og bedt politiet gennemføre udsættelsen. Jeg kan berolige jer med, at jeg ikke har været inddraget i scenarier og lignende. Og det ønskede jeg heller ikke.
Således lød det fra justitsminister Lene Espersen, da Folketingets Retsudvalg i en hel time torsdag forsøgte at blive klogere på, hvem der tog beslutningerne op til, under og efter rydningen af Ungdomshuset i de urolige martsdage.
Det tætteste de folkevalgte kom, var en indrømmelse fra ministeren om, at hun via en sms klokken syv om morgenen den 1. marts blev orienteret om at rydningen var igang.
I det hele taget var ministeren var ikke meget for at rykke ud med konkrete oplysninger:
- Man har valgt at det her skal være et åbent samråd. Det sætter sine begrænsninger på, hvilke oplysninger jeg kan give. Jeg håber på forståelse for, at jeg af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan gå i detaljer om polititaktiske sprøgsmål, fastslog Lene Espersen og skar ud i pap:
- Den 1. maj så vi, at der stadig er kræfter på gaderne, som ønsker konfrontation med politiet. Jeg vil ikke spille uromagerne gode kort på hånden og blotlægge, hvordan politiet arbejder. Desuden er der lige nu verserende straffesager og klagesager, og Københavns Politi har bedt statsadvokaten om undersøgelse. Derfor vil jeg ikke gå ind i det faktiske hændelsesforløb.

Hvad vil vi bruge politiet til
For Enhedslistens Line Barfod handler det imidlertid ikke om at få indsigt i politiets interne arbejdsmetoder:
- Hvem traf beslutningerne, på hvilket retsgrundlag og hvilket materiel brugte politiet? Det er den slags spørgsmål et velfungerende retssamfund må stille sig ovenpå en så alvorlig undtagelsestilstand af Nørrebro og en af danmarkshistoriens største politiaktioner i fredstid. Et demokrati må holde et vågent øje med myndighedernes magtanvendelse og kontrollere, hvordan magten anvendes, fastslog Enhedslistens retsordfører, Line Barfod og uddybede:
- Men det handler også om, hvad vi vil bruge vores politi til. Det er jo et politisk valg, om de skal sættes ind for at tjekke det farlige arbejdsmiljø som hvert år koster arbejdere livet og førligheden eller om de skal sættes ind mod menneskehandel med sexslaver - eller om de skal bruges til at rydde de unges hus i København.
Siden urolighederne har Københavns Politi rejst 900 sigtelser i de cirka 800 anholdelser og 200 varetægtsfængslinger. Det er nok bare at have været til stede, understregede justitsministeren - personer behøver ikke selv deltage aktivt i urolighederne for at få en stor bøde eller blive kastet i fængsel.
Langt de fleste er sigtet efter Straffelovens paragraf 134a om grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden, som kan give fængsel i op til halvandet år.
- Forud for rydningen uddelte Københavns Politi 7000 informationsbrochurer via skoler, forretninger og boligforeninger i området. Heri advarede politiet om at det kunne få alvorlige konsekvenser, hvis man befandt sig tæt på optøjerne, fortalte ministeren.

Juridisk galehus fungerede fint
Retsmøderne i Københavns Byret, der varetægtsfængslede folk på stribe, kørte helt efter bogen. I hvert fald hvis man skal tro justitsministeren.
- Alle fik lov til at tale med deres forsvarer, alle kunne tale for retten. Ingen blev nægtet at fremlægge dokumentation under grundlovsforhøret. Der foregik en helt sædvanlig domstolsprøvelse, sagde Lene Espersen.
- At tale om mangel på retssikkerhed er at vende tingene fuldstændig på hovedet. Det er de unge, der ikke ville respektere rettens beslutning om at deres hus skulle rømmes. Nu beder de selvsamme unge om rettens beskyttelse, undrede ministeren sig.
Men det er ikke kun de unge, som er bekymret over retstilstanden. Line Barfod erindrede om en række forsvarsadvokater, der i et indlæg i Politiken kaldte retsmøderne ovenpå rydningen af Ungdomshuset og de efterfølgende demonstrationer for 'Et juridisk galehus'.
- Vi skal da have afklaret om forsvarsadvokaterne har noget at have det i, lød opfordringen fra Enhedslistens retsordfører.
Men forslaget blev afvist af ministeren:
- De fleste af os kunne trygt hjemme i sofaen i tryg afstand følge politiets arbejde.Men politifolkene havde intet andet valg end at gøre deres job. De stod model til angreb med brosten, krysantemumbomber og jernstænger! Det skal vi huske på, når trangen til 'find fem fejl' melder sig.

Spørg mini! øhh!politiet
Justitsministeren afviste en undersøgelse af forløbet før, under og efter Ungdomshusets rydning. I stedet opfordrer hun til at stille spørgsmål. Det har Enhedslisten allerede gjort. 25 af slagsen er det foreløbig blevet til.
- Vi har forsøgt at stille spørgsmål til ministeren. Men svarene er meget lang tid undervejs. Og dem vi har fået er ofte ufyldestgørende eller direkte misvisende, konstaterer Line Barfod.
Men det er ikke helt nemt. Ikke mindst fordi justitsministeren er nødt til at spørge politiet til råds om, hvornår og hvordan hun er blevet inddraget i rydningen af Ungdomshuset.
Line Barfod beder således i spørgsmål S3851 Lene Espersen oplyse, hvornår ministeren blev inddraget i beslutningen af Jagtvej 69 og hvilke mulige scenarier for en rydning ministeren fik forelagt.
Svaret fra ministeren lyder: 'Justitsministeren har til brug for besvarelsen af disse spørgsmål anmodet Rigspolitiet om en udtalelse.'

Stor, større afspærring
Line Barfod klagede på samrådet også over, at ministeren ikke altid gav fyldestgørende svar.
Omfanget af politiets undtagelsestilstand på Nørrebro var således langt større end ministeren ville indrømme. I et svar til Line Barfod skriver ministeren at politiet i perioden 1. marts til 9. marts havde afspærret et område og indført id-kontrol på Jagtvej fra Nørrebros Runddel til Julius Bloms Gade og ved bagsiden af Ungdomshuset.
Ministeren selv bor i Nordsjælland. Men personerder bor på Nørrebro (heriblandt også Line Barfod) ved, at det svar simpelthen ikke er rigtigt. Politiet afspærrede et langt større område - nemlig helt frem til Stefansgade, flere hundrede meter væk. Altså et langt større område end ministeren vil være ved.

Hvem er de unge...
Venstremanden Karsten Nonbo, som også er kriminalassistent, bidrog på samrådet med et krav om en undersøgelse af, hvem de unge egentlig var.
- Hvem er disse unge? Hvordan kan de stille op med så kort varsel? Hvorfor er de ikke i skole eller på arbejde? Hvad lever de af? Er det SU eller kontanthjælp? Det skal vi have undersøgt og overveje at få lukket for. Du fodrer da ikke den mund, der bider dig, lød det fra Karsten Nonbo.