Internt notat fra Forsvarsministeriet viser, at det vil koste mindst 300 millioner ekstra skattekroner at sende danske soldater i NATO-krig i et halvt år

Det er dyrt at føre krig. Det afslører et internt arbejdspapir fra Forsvarsministeriet, om prisen på hvor meget det koster at sende et dansk bidrag af sted til NATO`s hurtige NRF-udrykningsstyrke.
Styrken skal næste år stå klar til at rykke ud over hele verden med få dages varsel. Og i Forsvarsministeriet er man begyndt at regne på, hvor meget det vil koste at sende danske soldater i NATO-krig.
Et halvt års udsendelse af en kampbataljon på 700 soldater koster lidt over 300 millioner kroner - men så er det også inklusiv seks F-16 fly, et C130 transportfly med tilhørende mandskab, søtransport, en korvet og en patrulje fra frømandskorpset, oplyser Forsvarsministeriet til Arbejderen. Med i prisen er ikke materiel og løn til soldaterne.
For øjeblikket træner de danske soldater i Tyskland for at blive en del af NATO-styrken.
Nu rejser Enhedslistens forsvarsordfører, Frank Aaen, sagen i Folketinget.
- Det er vigtigt, at få afklaret hvad det er for en slags øvelser, danske soldater deltager i. Det siger noget om den virkelighed, hæren forbereder sig på. Øvelserne er jo i egentlig kamp. Erfaringerne fra Irak og Afghanistan viser netop, at det ikke er den rigtige vej, siger Frank Aaen til Arbejderen.
- Der ligger samme logik bag denne NATO-styrke, som der ligger bag de planlagte indkøb af de amerikanske Joint Strike Fighter-fly: Danmark skal være en del af den aggressive militære pagt, som NATO nu omdannes til. Den slags tiltag er ikke med til at gøre Danmark til et mere sikkert sted, men øger derimod risikoen for terrorangreb, advarer Frank Aaen.
Beslutningen om at oprette NATO-styrken er en del af det seneste forsvarsforlig, som er gældende i perioden 2005 til 2009. Halvanden linje er, hvad der står i forliget om det danske bidrag til NATO-styrken.
'Forligspartierne er enige om at fastholde NATO som det centrale forum for solidarisk og forpligtende sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde! Danmark skal fortsat kunne yde troværdige bidrag til NATO, herunder til NATO`s Responce Force.'
Bag forsvarsforliget står samtlige partier i Folketinget - undtagen SF og Enhedslisten.
Socialdemokratiets medlem af Forsvarsudvalget Per Kaalund, har svært ved at få øje på at der er noget principielt i, at Danmark deltaget i NATO-styrken.
- Danmark har været med i NATO siden 1949. Styrken forandrer ikke noget principielt, andet end at det nu bliver muligt at operere uden for NATO`s område. Desuden er alle NATO-landene jo medlem af FN, og det er regeringens og Folketingets holdning, at operationer uden for landets grænser skal være godkendt af FN. Det er rigtigt, at NATO`s udrykningsstyrke godt kan gå i aktion uden et FN-mandat. Der kan godt forekomme sådan en situation, hvis der ikke kan opnås enighed i FN`s sikkerhedsråd. Men det vil være en helt ekstraordinær situation, siger Per Kaalund til Arbejderen.