Et stort folketingsflertal er klar til at sende flere soldater til Afghanistan. Der skal handles så civilt som muligt og så militært som nødvendigt, fastslår udenrigsministeren

Flere soldater giver mere sikkerhed! Mere sikkerhed er grundlaget for, at den civile genopbygning kan komme i gang!
Det var som at høre en grammofonplade med optagelsen af begrundelserne for at sende danske soldater til krigen mod Irak, da Folketinget i tirsdags førstebehandlede regeringens forslag om at sende yderligere 200 soldater til Afghanistan.
Efter udvidelsen vil der være i alt 640 danske soldater i landet.
Det er soldater nok til, at Danmark kan oprette sin helt egen bataljon i landet. Herudover skal der kunne sættes 40 soldater fra specialstyrkerne ind, hvis det bliver nødvendigt. Socialdemokraternes formand, Helle Thorning Schmidt, har netop bedt regeringen undersøge mulighederne for at sende de 40 af sted med det samme.
Kun Enhedslisten og SF har tænkt sig at stemme imod at sende flere soldater til Afghanistan.
- Lovforslaget vidner om, at regeringen tænker i at løse den her konflikt militært. Synes regeringen, at vi styrker vi de rigtige kræfter i Afghanistan? Går landet i den rigtige retning? Spørger man den afghanske befolkning, så mener færre og færre at det her går i den rigtige retning, fastslog Rune Lund fra Enhedslisten i folketingsdebatten.
- En stor del af rekrutteringsgrundlaget for Taleban skyldes manglende civile muligheder. Hvis man får brændt sine valmuemarker af, får ødelagt sit livsgrundlag og din nærmeste familie bliver bombet af et amerikansk bombefly, hvad gør man så? Krigen i Afghanistan er slået grundlæggende fejl. Den er et eksempel på, at man lægger sig op ad USA`s måde at løse den internationale krig mod terrorisme på, sagde han videre.
Soldaterne som nu sendes til Afghanistan tages fra Irak. Til august trækkes hovedstyrken hjem fra Basra i Irak. Fra nytår er der kun 40 danske militærpersoner tilbage i Irak til at træne irakiske politifolk og beskytte danske civile rådgivere.

Markante fremskridt
Og der blev da også draget paralleller til Irak.
- Denne diskussion minder meget om den måde, vi tidligere debatterede Irak på. Også her prøvede de partier, som nu vil stemme for flere tropper til Afghanistan, at fremstille situationen meget mere rosenrød end den er, konstaterede Rune Lund.
Men udenrigsminister Per Stig Møller insisterede på, at det går i den rigtige retning i Afghanistan.
- Tiden i Afghanistan efter Talebans fald har bragt markante fremskridt i Afghanistan. Der er blevet afholdt præsident- og parlamentsvalg. Grundlæggende menneskerettigheder er indskrevet i forfatningen. Kvinders rettigheder er blevet forbedret!, opremsede udenrigsministeren.
Få minutter efter indtog Socialdemokraternes Per Kaalund talerstolen for at afgive denne salut til den danske Afghanistan-politik.
- Efter vedtagelsen af beslutningsforslaget er Danmark og Holland de to lande som relativt yder det største bidrag. Der er gennemført en række parlaments- og provinsvalg med stor valgdeltagelse, heraf 40 procent var kvinder. Økonomien er i fremgang. Over 2000 skoler er bygget og over fem millioner børn, heraf 37 procent piger, går i skole.
Det er afgørende for Socialdemokraterne, at indsatsen kommer hurtigt i gang, så der kan komme gang i genopbygningen og humanitære ngo`er kan komme til landet.
- Problemet er, at USA - sideløbende med den danske mission - kører sin egen operation som er ren militær. Her handler det ikke om at vinde afghanernes hjerter. Og den civile afghaner kan ikke se forskel på om det er amerikanske fly eller fly fra andre lande, der bomber, fastslog Holger K. Nielsen fra SF og henviste til det seneste luftangreb hvor 21 afghanere - fortrinsvis kvinder og børn - mistede livet.

Skæv støtte
Men udenrigsministeren sætter militæret i højsædet.
- Vi skal handle så civilt som muligt og så militært som nødvendigt. Militær tilstedeværelse er nødvendigt, for at den civile indsats kan gøre nytte. Men vi er altså ikke derude for militærets skyld. Vi er derude for at beskytte og gøre muligt, fortsatte Per Stig Møller.
Udenrigsministerens logik afspejles tydeligt i økonomien til den danske Afghanistan-indsats: Vedtages forslaget om at sende flere soldater til Afghanistan vil den militære indsats nå op på 300 millioner kroner i 2007 - mens der er afsat 200 millioner til den civile genopbygning.
Lovforslaget slår da også fast, at 'bistandsindsatsen i Helmand vil afhænge af udviklingen i sikkerhedssituationen'.
Udenrigsministeren fik god støtte af Venstres Jens Hald Madsen.
- Det er meget vigtigt, at soldaterne i Afghanistan føler hele Danmarks støtte. Det er stort set tilfældet med den opbakning, der er fra partierne her i dag. Soldaterne er der for os og for hele verdenssamfundet. De er i Afghanistan for at beskytte ret og rimelighed. Og det går fremad. Der findes nu otte tv-stationer og 300 aviser i landet.
Den radikale Morten Helveg Petersen slog den sidste pind i det tidligere antimilitaristiske partis kiste:
- Vi er dernede for at bekæmpe et modbydeligt regime, nemlig taleban. Indsatsen skal sikre, at piger kan gå i skole. Vi forsøger at udbrede basale frihedsrettigheder og tage et ansvar for udbredelsen politiske værdier, fastslog han.
For øjeblikket er der cirka 30.000 udenlandske soldater i Aghanistan. Herudover har USA sin egen anti-terror Operation Enduring Freedom med cirka 10.000 soldater.
De nye danske soldater sendes soldater sendes til den urolige Helmand-provins. Stedet som både Tyskland, Norge og Italien har taget forbehold for, hvilket betyder, at deres tropper ikke kan udstationeres her.

Aktiv observatør
Det var Venstres Jens Hald Madsens lod at forklare nederlaget og tilbagetrækningen fra Irak:
- Vi trækker os ikke ud af Irak. Vi går fra at være aktive aktører til at være aktive observatører. Vi udskifter bare vores værktøj. Det er en helt naturlig handling. Vi erkender, at der er store, store problemer i Irak. Men samtidig erkender vi, at der er sket positive fremskridt.
Både Socialdemokraterne og Radikale støtter, at Danmark fortsat støtter besættelse af Irak militært med fire helikoptere inklusive militært mandskab. Fra august til januar stiller Danmark fire Fennec-helikoptere og 50 mand til rådighed for briterne i det sydlige Irak. Fra den 1. januar 2008 vil det danske bidrag bestå af 40 soldater, der skal være sikkerhedsvagter for udsendte i Bagdad.
De to beslutningsforslag - om at trække størstedelen af tropperne hjem fra Irak, og til gengæld optrappe militæret i Afghanistan - ventes endeligt vedtaget fredag den 1. juni.