Når ældre mangler tid i hjemmeplejen, er det næsten umuligt for de ansatte at råbe kommunen op. Det er blevet værre med frit valg.

Selvom de ansatte i kommunens hjemmepleje dagligt oplever, at nogle borgere får alt for lidt hjælp, er det næsten umuligt at få tildelt mere tid.
Det oplever Maja Hjort på første hånd. Hun er hjemmehjælper i Tårnby Kommunens hjemmepleje.
- Vi har for eksempel en meget tung borger, som ikke selv kan komme op af sengen. Hun er visiteret til 20 minutter om morgenen og ti minutter om eftermiddagen - af én hjælper ad gangen! Det tager selvfølgelig længere tid, og vi er nødt til at ordne det sådan, at vi er to hos hende. En anden har stomi, men er ikke visiteret tid til at få skiftet sin stomi-pose. Tiden må vi tage fra de andre borgere eller vores frokostpause, fortæller Maja Hjort til Arbejderen.

De ældre skal selv
Når de ældre beder Maja Hjort om hjælp til at få mere tid, kan hun ikke selv tage affære. Tiden til borgerne bliver udmålt af en visitator efter et centralt system, og det er kun borgeren selv, der kan bede om mere hjælp.
- 'Jeg kan godt forstå dig, men du er nødt til at ringe til visitator.' Det siger jeg hver gang. Det bliver for det meste ikke gjort. Alene det at få ringet er en stor overvindelse for borgerne. Mange er fra den generation, hvor man ikke kan lide at være til besvær og bede om noget. Atter andre er demente eller psykisk syge. Hvis de endelig får taget sig sammen til at ringe, har visitator kun telefontid hver dag fra klokken otte til ni om morgenen, og der er altid optaget, siger Maja Hjort.

Fulgte med frit Valg
Dermed bekræfter hun konklusionerne fra Socialforskningsinstituttets (SFI) nye rapport om kvalitet i ældreplejen. I rapporten har SFI set på kommunikationen mellem de ældre, plejepersonalet og visitatoren.
- I forbindelse med at regeringen indførte frit valg, blev alle visitatorerne placeret på et centralt kontor, fordi den kommunale hjemmepleje ikke skulle have fordele ved at være tættere på visitatoren end de private. Det har betydet et brud i den daglige kommunikation omkring de ældres behov, siger seniorforsker ved SFI, Tine Rostgaard, til Arbejderen.
- Nu kan hjemmehjælperen ikke længere bare tage fat i visitatoren i løbet af dagen og sige, at fru Jensen har brug for en halv time mere til rengøring, uddyber hun.
Tine Rostgaard nikker genkendende til Maja Hjorts historier fra hverdagen i hjemmeplejen.
- Frit Valgs-ordningen har lagt langt mere personligt ansvar over på de ældre. Hvor hjemmehjælperen før havde en mere støttende rolle, når der skulle visiteres tid, er det nu den ældre selv, der skal bede om hjælp. Det kan godt være svært, forklarer hun.
Også formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Karen Stæhr, støder ofte på problemet med fejlvisitation.
- Når visitator er så langt fra de ældre, får kommunen tit ikke ordentligt fat i, hvad de ældre har brug for. Det ved de, der arbejder med det til daglig langt bedre. Systemet skal have større respekt for de ansattes professionalisme og evne til at klarlægge de ældres behov i samarbejde med borgeren, siger hun til Arbejderen.