Udlicitering er et problem som fagbevægelsen er nødt til at forholde sig til, mener professor Henning Jørgensen

Professor Henning Jørgensen er ikke i tvivl om, hvad der er vigtigt, når der skal diskuteres kvalitet i den offentlige sektor.
- Kvalitet er sådan et dejligt, luftigt ord. Det er svært at sige, hvad det er. Men jeg kan sige jer, hvad det ikke er: Kvalitet er ikke standardisering, det er ikke stressede medarbejdere og det er i hvert fald ikke udlicitering.
Det har han i løbet af de sidste to uger fastslået overfor i alt 800 offentligt ansatte tillidsrepræsentanter på LO og FTF`s stormøde om kvalitet i den offentlige sektor.
Henning Jørgensen ved hvad han taler om. Udover at være arbejdsmarkedsprofessor ved Aalborg Universitet har han en 12-årig karriere bag sig som direktør for Den Europæiske Fagbevægelses forskningsinstitut, ETUI, i Bruxelles. Her har han særligt beskæftiget sig med afmonteringen af den danske velfærdsmodel.

Bluf om besparelser
- De undersøgelser, vi har lavet om udlicitering, viser, at det slet ikke giver de besparelser, man tror. I første omgang ser det måske pænt ud på budgettet. Men det kan ikke svare sig på længere sigt, fortæller han.
- Hvis man for eksempel ser på beskæftigelsesområdet, er mere og mere lagt ud til 'andre aktører'. Det har spredt den viden om de ledige, virksomhederne og arbejdsmarkedet, der før var i Arbejdsformidlingen, så den ikke længere fungerer som en vidensbank på området. Når man udliciterer, demonterer man altså den offentlige sektors samling af viden, uddyber Henning Jørgensen.
- De lande, der investerer mest i den offentlige sektor, er også bedst til at sikre høj beskæftigelse, viser vores undersøgelser. Det går stik imod de nyliberale økonomer, der har siddet i velfærdskommissionerne rundt omkring. De tror på deres lærebøger. Men vi viser, hvordan virkeligheden er, fastslår han.
Henning Jørgensen er ikke i tvivl om, at det er i alle de offentligt ansattes interesse at kæmpe imod privatiseringer.
- Truslen om udlicitering lægger et enormt pres på de ansatte. De føler sig konstant sat på prøve. Det at beslutningerne tages hen over hovedet på dem, er jo heller ikke at vise respekt for deres faglighed, siger han.

Vores fælles goder
Den offentlige sektor tilhører ikke de ansatte alene. Derfor arbejder professoren med begrebet 'Den offentlige ethos'.
- Den offentlige ethos er den moralske dimension i politik, der sikrer at vi kan indrette et samfund for alle. Regeringens måde at snakke kvalitet i den offentlige sektor handler om, at gøre kunden tilfreds. Men det må ikke blive sådan, at den offentlige sektor kun er indrettet på at gøre den enkelte bruger tilfreds. Det er jo perverst, hvis politiets brugere skal definere, om vi er tilfredse med politiet eller forurenerne om miljøreglerne. Der er nogle goder, som er fælles for alle, også selvom man ikke bruger dem. Hospitalerne for eksempel - du bruger måske ikke et lige nu, men hvem ved om du brækker en arm i morgen?
- Det er den offentlige ethos, og den må under ingen omstændigheder sættes på privatkapitalistiske versefødder, understreger Henning Jørgensen.
- Selv i EU er man i gang med at diskutere, hvilke offentlige goder, der er så væsentlige for samfundet som helhed, at de må beskyttes mod markedsgørelse. Det er jo et godt afsæt for en kvalitetsdiskussion. Vi er nødt til at diskutere, hvad der grundlæggende er offentlige goder. Hvis ikke det kombineres med flere ressourcer, beder regeringen selv om at få ballade. 800.000 offentligt ansatte bør ikke finde sig i så mange års nedprioritering af den offentlige sektor, fastslår professoren.
Henning Jørgensen opfordrer fagbevægelsen til at sætte emnet på dagsordenen under de igangværende forhandlinger om kvalitetsreformen.