27 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

18 familier mister hjælp

18 familier mister hjælp

Tirsdag, 29. maj, 2007, 00:00:00

Fælleslisten i Hillerød forsøger at redde de familier, der rammes af 300-timers-reglen

18 familier i Hillerød er indtil videre ramt af 300-timers-reglen, der fratager ægtepar på kontanthjælp den ene støtte, hvis de ikke tilsammen kan dokumentere 300 timers arbejde på to år. Det får nu Fælleslisten i Hillerød til at reagere.
- 17 af de 18 familier har indvandrerbaggrund. Det passer ikke, at de bare kan gå ud og finde sig et job. Jeg har gang på gang oplevet, at arbejdsgiverne ikke vil have folk, hvis de er lidt oppe i årene eller ikke taler godt dansk - og navnlig når det er begge dele, siger Tue Tortzen fra Fælleslisten.
Det samme oplever Stine Hollendsted, afdelingschef i Hillerød Kommunes jobcenter.
- Vi skal naturligvis også gribe i egen barm og spørge, om vi har været gode nok til at få folk i arbejde, for flere af ægteparrene har været på kontanthjælp gennem mange år. Men de mennesker, det drejer sig om, har heller ikke været efterspurgt af arbejdsgiverne, og så kan vi jo hoppe på tungen alt det, vi vil, hvis arbejdsgiverne ikke er modtagelige, siger hun til Frederiksborg Amts Avis.
Tue Tortzen er bekymret over reglens sociale konsekvenser. De 18 familier må nu klare sig for 10.400 kroner mindre om måneden.
- Skal de tigge eller stjæle for at få råd til mad? Sådan kan det ende her i Hillerød, frygter han.
Fælleslisten har stillet forslag om, at byrådet fortsat skal betale kontanthjælp til familierne, hvis kommunen ikke kan finde et job, de kan bestride.
- Vi går så glip af det bidrag staten giver til kontanthjælpen. Men hellere det end at lade familierne i stikken på denne håbløse måde, forklarer Tue Tortzen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. maj. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:47

Indland