Inden for de sidste syv år er antallet af revalideringssager faldet drastisk - hele 35 procent færre blev revalideret i 2006

Bliver man ramt af stress, depression eller får en arbejdsskade og må opgive sit arbejde, kan revalidering være en vej tilbage på arbejdsmarkedet. Men mange kommuner lader være med at bruge ordningen, som betyder, at uddannelsen kan gennemføres på dagpengesats i stedet for den lave SU eller kontanthjælp.
En ny rapport fra Socialministeriet viser, at der på bare syv år fra 2001 til 2007 har været et fald på hele 35,3 procent i folk, der får tilkendt revalidering. Mens 35.700 fik revalidering i 2001, var antallet faldet til 23.100 i 2006. Socialministeriet mener, at faldet skyldes, at det er blevet muligt at uddanne sig på kontanthjælp og nye regler for højere SU til handicappede og enlige forsørgere.
I forbundet FOA (Fag og Arbejde) er der stor utilfredshed med udviklingen.
- Loven siger, at før man kan sætte folk på førtidspension skal alle muligheder for revalidering være udtømte, men sådan forholder det sig langt fra altid, siger Mona Striib, næstformand for FOA, til Arbejderen.
Hun kritiserer blandt andet, at det ofte handler om den kortest mulige vej tilbage til arbejdsmarkedet, hvilket ifølge Mona Striib ikke nødvendigvis betyder varig beskæftigelse, da mange ender i job, de ikke kan klare.
- Medarbejdere har brug for revalidering for at komme i arbejde igen. Beskæftigelsesministeren bør derfor rette fokus på kommunernes revalideringsindsats - eller mangel på samme, lyder opfordringen fra Mona Striib, som samtidig understreger, at indholdet at revalideringen er blevet forringet, idet man ikke må omskoles til en uddannelse, der kvalificere til mere, end hvad man arbejdede med før.
At flere får job og ikke ender på overførselsindkomst var den erklærede hensigt bag førtidspensionsreformen, som den daværende regering indgik i 2000. Regeringens nye rapport viser, at indsatsen har slået fejl.
I 2006 var der samlet set 34.000 flere helårsmodtagere på fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension end skønnet ved reformens vedtagelse. Det er specielt antallet af folk, som får førtidspension på grund af psykiske lidelser som stress og nervøsitet, der er skyld i den store stigning. Et billede som Mona Striib sagtens kan genkende.
- Vi ser at flere og flere bukker under for stress, det bør der sættes ind overfor og det bør være en varig indsats. Der skubbes flere og flere på førtidspension, men der skal satses langt mere på at skabe varige løsninger for den enkelte, siger Mona Striib.