Undersøgelse af 73 palæstinensiske fangers skæbne viser, at tortur er reglen snarere end undtagelsen i israelske fængsler

Der er ingen juridisk kontrolmekanisme og helt bestemt ikke nogen moralsk stopklods for brugen af tortur i det israelske fængsels- og efterretningsvæsen.
Det er den dramatiske konstatering fra Israels Offentlige Komite mod Tortur, som i forgårs udsendte en rapport, der fortæller om mishandling af palæstinensiske fanger i israelske fængsler.
73 fangers sager er blevet undersøgt. Rapporten beskriver ni og konklusionen driver vold og blod. Brug af tortur er snarere reglen end undtaghelsen.
'Efter hver 'runde' var der en kort pause i torturen, hvor de afhørte mig. Jeg indrømmede intet. Jeg fastholdt jeg var uskyldig, og så ændrede de stil. De hentede lange håndjern af metal låste hænderne på min ryg med håndjernene op ad armene. De klemte håndjernene sammen indtil metalspidserne trængte ind i mit kød, og det føltes som om armene blev amputeret. Når jeg skreg af smerte grinede de.'
Sådan fortæller Amin Shqirat.
Forfatterne bag rapporten mener, at alle i systemet er medskyldige - i det mindste medvidende og passive. Det gælder soldater, fængselsvagter, politiofficerer, læger, sygeplejersker, anklagere, dommere og ledende folk i justitsministeriet.
Det som ifølge komitéen er med til at korrumpere systemet er en kendelse fra Israels højesteret i 1999, som tillader brug af tortur i situationer, hvor man taler om 'en tikkende bombe' - altså hvis informationer fra en fange formodes at kunne forhindre en terrorhandling eller lignende.