Danmark har nogle af verdens bedste fængsler, hvis fængselsvæsenet skal sige det selv. Beretninger og klagesager fra indsatte, anonyme interviews med fængselsbetjente og rapporter tegner et andet billede

Generelt er der gode forhold for indsatte i fængslerne, en god omgangstone mellem fængselsbetjentene og et godt samarbejde mellem betjentene og andre ansatte i fængslerne.
Sådan lyder meldingen fra Dansk Fængselsforbund, Kriminalforsorgsforeningen og Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Oplysninger om chikane af de indsatte, marfialignende tilstande og samarbejdsproblemer kommer til gengæld fra anonyme fængselsbetjente, Landsforeningen KRIM, der fører klagesager for de indsatte, en lærer ansat i Statsfængslet Østjylland og rapporter udgivet af Kriminalforsorgen selv.

Chikane
Hanne Ziebe fra KRIM fortæller til Arbejderen, at der er problemer med betjente, der mener, at de indsatte ikke straffes hårdt nok, og ser det som deres opgave at straffe dem yderligere.
- Vi hører om mange hårde og barske episoder i fængslerne. Vi oplever det især med sædelighedsforbrydere, de får en ekstra moralsk afstraffelse. Men de indsatte er blevet dømt af en dommer én gang, derfor er det forkert, at en tilfældig betjents moral skal vurdere sagen endnu en gang.
Den ekstra afstraffelse kan komme til udtryk ved, at en fange skal vente længe på at få lov til at komme på toilettet, at han får færre frihedsgoder og bliver udsat for skældsord.
- Sidste jul havde vi mange klager fra fanger, der var blevet lovet juleudgang, men ikke fik det. De havde lige pakket deres ting og glædede sig til at komme ud og fejre julen med deres familie, så kommer der en grinende betjent ind i cellen og siger: snydt.
Hanne Ziebe understreger, at der også er et stort antal betjente, der gør et godt stykke arbejde.
Billedet af forskelsbehandling og chikane underbygges af et interview med to fængselsbetjente bragt i Jyllands-Posten den ottende april. De to anonyme betjente fortæller om kollegaer der handler efter ordsproget 'opsøg, optrap og nedkæmp'.
Konkret betyder det, at betjentene opsøger en konflikt, fremprovokerer en reaktion for så til sidst at sætte den indsatte i isolation. De fortæller også om grov behandling og chikane af fangerne, som for eksempel at fængselsbetjente forhindrer indsatte, som de ikke bryder sig om, i at modtage besøg og lader pårørende vente udendørs i frostvejr.
Kim Østerbye, formand for fængselsbetjentenes fagforening Dansk Fængselsforbund, kan ikke genkende dette billede fra sine 20 år i fængselsvæsenet.
- Nogle kollegaer kan selvfølgelig opføre sig groft og dumt, men jeg kan ikke genkende den hetz, som blandt andet Jyllands-Posten udsætter os for. Den retorik som Jyllands-Posten og KRIM gør sig til talsmand for, skyder langt over målet, siger han til Arbejderen.
Jørgen Balder fra Kriminalforsorgens Uddannelsescenter ser generelt heller ingen problemer. Han mener, at der er en fin kultur i fængslerne.
- Det jeg oplever til hverdag er professionelt indstillede betjente, der er meget engagerede i deres arbejde. Faktisk har vi et af verdens bedste fængselsvæsener, mener han.

Negativ kultur
I KRIM har de den oplevelse, at det er små grupper af stærke og negative betjente, der får lov at styre i fængslerne. Den opfattelse deler de to anonyme betjente. De mener ikke blot, at de negative betjente tyranniserer de indsatte men også deres kollegaer. Hvis man vil hjælpe, støtte eller motivere de indsatte, risikerer man repressalier og mobning fra kollegaerne, ligesom det ikke er accepteret at tale med de indsatte.
- I nogle afdelinger får man pænt at vide, at det gør man bare ikke. Stiller man spørgsmål til den praksis, får man at vide, at sådan er det her, og sådan har vi altid gjort, hedder det i interviewet.
I det lukkede fængsel Herstedvester er den negative kultur blevet taget op på et ekstraordinært samarbejdsudvalgsmøde mellem ledelse og ansatte. I referatet fra mødet står der:
'Der er tale om et årgammelt problem med relativt få funktionærer, der er bestemmende for en negativ kultur. Kulturen giver sig blandt andet udslag i en negativ tone, nedvurderende og krænkende adfærd over for andre, personlig ondskabsfuldhed og hetz, manglende respekt og loyalitet over for trufne beslutninger samt manglende ansvarlighed.'
Kulturen i Herstedvester er blevet omtalt som marfialignende.
'Betjente med 'negativ korpsånd' har altid været at finde i kriminalforsorgen, idet faget i sig selv (også) tiltrækker mennesker med sådanne egenskaber', skriver KRIM på deres hjemmeside. Det nye er, efter KRIM`s opfattelse, at gruppen af betjente med 'negativ korpsånd' er blevet større og stærkere.
Desuden skriver KRIM, at det er deres opfattelse, at stillingen som fængselsbetjent i særlig grad kan tiltrække personer med psykopatiske træk. De henviser til bogen 'Psykopater i jakkesæt' af Sanne Udsen, der konkluderer, at psykopater tiltrækkes af job, der indebærer meget magt over andre mennesker.
- Vi tror, der er psykopater imellem, og selvom der ikke er særlig mange, så fylder de rigtig meget. Jeg har ikke hørt om personlighedstest, for at kunne blive fængselsbetjent. Hvis der var det, kunne vi måske undgå nogle af de betjente, der har så markante karaktertræk, siger Hanne Ziebe fra KRIM til Arbejderen.

Dårlige arbejdsforhold
De problemer, som KRIM og de anonyme betjente påpeger, underbygges af en rapport om konflikthåndtering og konfliktforebyggelse i Kriminalforsorgen, der blev udgivet i 2005. Her udtaler flere fængselsbetjente, at der er problemer med skænderier, klikedannelse og en såkaldt ulydighedskultur. Ulydighedskulturen består i, at visse betjente undlader at udføre dele af opgaver som sagsarbejde og behandlingsarbejde, eller laver deres egne regler. Det vurderes, at 80 procent af alle konflikter i fængslerne er imellem kollegaerne.
Den negative kultur fører til meget dårlige arbejdsforhold for fængselsbetjentene. Jørgen Balder fra Kriminalforsorgens Uddannelsescenter fortæller, at relativt mange bliver førtidspensionerede på grund af udbrændthed. Speciallæge i psykiatri ved Medicinsk Testcenter Claus Vigsø oplyser til Jyllands-Posten, at han har givet psykiatriske erklæringer til 26 tidligere fængselsbetjente hovedsageligt fra Vestre Fængsel.
- Der er en gruppe meget, meget stærke fængselsfunktionærer, som spreder! nu vil jeg ikke sige død, men så i hvert fald ødelæggelse omkring sig. Det beskriver mange i hvert fald, siger Claus Vigsø.

Samarbejdsproblemer
Korpsånden og den negative omgangstone påvirker også samarbejdet mellem betjentene og de civilt ansatte i fængslerne som lærere, pædagoger, socialrådgivere og psykologer. Dette blev allerede konstateret i en rapport om frafald indenfor Kriminalforsorgen i 2001.
Marianne Tellerup arbejder som lærer i Statsfængslet Østjylland, hun fortæller, at der kører en intern magtkamp mellem de civilt ansatte og de uniformerede fængselsbetjente.
- Vi lærere har aldrig været særligt respekterede blandt de uniformerede for vores arbejde. Jeg har fået mange gode samtaler med betjentene om, hvad en lærer laver i et fængsel. Det gør, at de fleste betjente nu respekterer mit arbejde, fortæller hun til Arbejderen.
- Der er stadig uenigheder, de uniformerede har en anden tone overfor de indsatte end vi civile har. Der er betjente, som efter min mening ikke burde arbejde med mennesker. Det er personer, som misbruger den magt over andre, som deres job giver dem. De er desværre i vores system, og de er svære at samarbejde med, forklarer hun.
- Nogle betjente synes bare, at de indsatte skal afsone, de tillader ikke at de har det hyggeligt. Så får vi lærere jo skyld for at være pladderhumanister, der bare leger børnehave med de indsatte, siger hun og understreger, at der kun er et fåtal af 'slemme' betjente, og at samarbejdet er blevet bedre.
John Hatting formand for Kriminalforsorgsforeningen, der organiserer de civilt ansatte i Kriminalforsorgen, har ikke samme opfattelse af en negativ gruppe betjente.
- Generelt har vi en godt samarbejde med fængselsbetjentene, jeg vil vurdere, at samarbejdet er godt i 99 procent af landet, siger han til Arbejderen.
Dette synspunkt deler Dan Bøgedal, der er sagsbehandler i Ringe Statsfængsel.
- Det er ikke noget, vi kender til her i fængslet, her er en god atmosfære og en humoristisk omgangstone, fortæller han.

Store krav
Formanden for Dansk Fængselsforbund Kim Østerbye mener ikke, at man skal lægge så meget i anklagerne om en negativ omgangstone.
- Selvfølgelig kan der være en hård omgangstone, for det er ikke noget fritidshjem eller en børnehave, det er den hårdeste del af det danske samfund. Desuden vil jeg tro, at tonen kan fremstå hårdere for udenforstående end den er ment internt.
Kim Østerbye mener ikke, at episoder, som dem de anonyme betjente beskriver, ville kunne foregå i et dansk fængsel, uden der blev grebet ind fra ledelsens side. Hvis der finder en kollegial mobning sted, mener han den kan bunde i, at man ikke har fået afstemt forventningen til hinanden som kollegaer.
- Hvis man starter med en forestilling om, at man skal frelse hele verden og alle de indsatte, løber man panden mod en mur. Hvis man bruger for meget tid på en enkelt indsat risikerer man at få kritik, for det er der ikke tid og ressourcer til.
Især i de lukkede fængsler mangler der tid til at tage sig af de enkelte indsatte.
- Det er klart, at når man skal bruge flere kræfter på sikkerhed, er der færre kræfter at bruge på resocialisering af fangerne. Hvis der skal være overskud til resocialisering i de lukkede fængsler, skal politikerne også være parate til at betale for det, siger Kim Østerbye. Dansk Fængselsforbund mener, at der er behov for yderligere 100 stillinger for at gøre fængslerne tidssvarende.
Manglende ressourcer er bare en af de udfordringer, fængselsbetjentene står overfor, som kan forklare den specielle kultur blandt betjentene.
- Det er et kompliceret job at være fængselsbetjent, og der stilles store krav, forklarer Jørgen Balder fra Kriminalforsorgens Uddannelsescenter.
- Man skal have en god teoretisk baggrund, helhedsforståelse, en forståelse af, hvordan man selv reagerer og ikke mindst forståelse for den indsattes situation, siger han.
Jørgen Balder fortæller, at problemet med en negativ kultur blandt fængselsbetjente er kendt fra fængsler over hele verden.
- Det er et problem på alle store arbejdspladser, at der kan udvikle sig forskellige kulturer, der er i modstrid med den officielle kultur. Det er især et problem i fængslerne, hvor ekstremerne mødes, siger han til Arbejderen.
Det skyldes, at grundlæggende politiske og etiske holdninger til vigtige spørgsmål som tilgivelse og straf mødes i en latent og anspændt tilstand, hvor betjentene hele tiden skal gå og være på vagt. Dette kan ifølge Jørgen Balder være for meget for nogle betjente.
- Det er en svær balance mellem på den ene side at skulle støtte og motivere de indsatte og på den anden side at skulle stå for sikkerheden. Det kan knække nogle at skulle være 'tough guy' i en situation og så være venlig overfor den samme indsatte i næste øjeblik. Det er ikke alle, der kan magte denne professionelle balancegang.
Det tager tre år at uddanne sig som fængselsbetjent. Der arbejdes med at lave ændringer i grunduddannelsen. Som uddannelsen ser ud nu, kommer man i praktik efter to uger på skolebænken, og praktikken fungerer ved sidemandsoplæring, hvor den studerende følger én betjent, der så efterfølgende skal vurdere ham. Denne ordning er generelt meget udskældt og foreslås afskaffet. Samtidig foreslås fag som regler og rettigheder suppleret af fag som psykologi, sociallære og samfundsfag.
- Den nye uddannelse er meget inspireret af pædagoguddannelsen og vi skal forsøge at samarbejde mere med pædagogseminarierne, siger Jørgen Balder, fra Kriminalforsorgens Uddannelsescenter.
Hanne Ziebe fra KRIM ser positivt på mere uddannelse til fængselsbetjentene.
- Det er jo utopi at tro, at man med så kort en uddannelse bliver rustet til at have med den allermest belastede befolkningsgruppe af gøre, siger hun, men tilføjer:
- Det er bare ikke nok. Der skal også ændres på magtstrukturerne i fængslerne. Vi skal have flere pædagoger, lærere og psykologer og de skal have mere at skulle have sagt, slår hun fast.