20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Serviceløft til 294 kroner

Serviceløft til 294 kroner

Tirsdag, 12. juni, 2007, 00:00:00

Regeringen vil ifølge økonomiaftalen med kommunerne give dem et ekstra ¤¤serviceløft¤¤ på knap 300 kroner per indbygger

632 kroner til hver husstand, eller knap 294 kroner til hver borger. Så meget får kommunerne af regeringen til at 'løfte' serviceniveauet i 2008.
Samlet set afsættes der 1,6 milliarder ekstra til kommunernes serviceudgifter i 2008. Heraf går de 1,3 milliarder kroner til børn, socialområdet samt det, der kaldes 'demografiske udfordringer'. Det sidste omfatter for eksempel, at der bliver flere ældre over 85 år.
Dertil kommer 300 millioner ekstra kroner til genoptræning efter langvarig sygdom, en opgave som kommunerne har overtaget fra amterne i forbindelse med kommunalreformen.
Desuden afsætter regeringen en statslig en lånepulje på 800 millioner kroner til renoveringer, moderniseringer og byggeri af skoler.
Kommunerne får tilladelse til at hæve skatten med samlet 750 millioner kroner. Men regeringen fastholder skattestoppet. De 500 millioner finansieres ved at sænke statsskatten, mens de resterende 250 millioner er skattekroner, som kommunerne har haft mulighed for, men undladt at opkræve i år.
Kommunerne har samlet 6,5 milliarder kroner i indefrosset overskud forud for kommunesammenlægningerne. Beløbet frigives gradvist over tre år og kan bruges til investeringer, for eksempel på skoleområdet. Men regeringen forbeholder sig ret til at modregne 541 millioner kroner, som kommunerne har brugt 'for meget' i 2006.
Kommunerne får i alt knap 42 milliarder kroner i rene bloktilskud fra staten, plus et såkaldt balancetilskud på 13,4 milliarder kroner til at dække deres momsudgifter.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. jun. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:47

Indland