Nedlæggelse af de mindre lokale sygehuse vil få mange folk til at opgive den nødvendige behandling, forudser sygehusforsker Jes Søgaard

I disse måneder er politikerne i de nye regionsråd ved at lægge sidste hånd på den mest omfattende centralisering af det danske sygehusvæsen i nyere tid.
Mindre lokale sygehuse står til at få nøglen drejet om, mens nye mastodont-sygehuse dukker op på tegnebrættet - som for eksempel udbygningen af Skejby Sygehus ved Århus til at kunne rumme 100.000 patienter om året.
Fra såvel Sundhedsstyrelsen som Danske Regioner hører vi det argument, at en centralisering ene og alene sker af hensyn til patientsikkerheden, fordi de gamle lokale sygehuse ikke kan sikre en ordentlig kvalitet i behandlingen.
Jes Søgaard, der er direktør for Dansk Institut for Sundhedsvæsen, er langt fra imponeret over Sundhedsstyrelsens argumentation for centralisering.
- Påstanden om, at større sygehuse skulle give større kvalitet og patientsikkerhed, er speget, siger han til Arbejderen.
Jes Søgaard henviser til såvel internationale undersøgelser og den lange række af undersøgelser, som Dansk Institut for Sundhedsvæsen selv har lavet.
- På nogle enkelte områder kan man sige, at der er en meget svag sammenhæng mellem volumen og 'komplikationsrisici'. Det er typisk på nogle meget specifikke operationer. Men på langt de fleste områder kan man ikke se nogen sammenhæng, forklarer han.

Opgiver behandling
Jes Søgaard slår fast, at nedlæggelse af mindre lokale sygehuse også har nogle ulemper, som er værd af advare mod:
- Vi har fra Storbritannien klar dokumentation for, at når man lukker de lokale sygehuse, så falder efterspørgslen efter sygehusbehandling fra den lokale befolkning markant, fastslår han.
- Det vil altså sige, at mange mennesker, der har en lidelse, som burde behandles, vælger ikke at blive behandlet, fordi sygehuset ligger langt væk.
Det kunne nogen politikere måske hilse velkomment, fordi det offentlige sparer penge, forudser Søgaard. Men det er tværtimod negativt:
- I Danmark har vi bestemt ikke et specielt højt forbrug af sundhedsydelser, fastslår han.
- Intet tyder på, at folk søger behandling, uden at det er nødvendigt. Når de dropper behandlingen, bliver det tværtimod dyrere for samfundet i det lange løb.
Men der er også andre argumenter for at bevare de mindre lokale sygehuse.
- Folk er konsekvent mest tilfredse med at være indlagt på de mindre sygehuse, fortæller Jes Søgaard.
- Vi har gennem mange år lavet undersøgelser på patienttilfredshed - eller 'patientoplevet kvalitet', som det hedder. Og hver gang får vi det samme resultat.
Men er der da ikke nogle økonomiske stordriftsfordele ved de store sygehuse, som kunne være et argument for centraliseringen, vil de fleste nok spørge.
Svaret er ifølge Jes Søgaard ikke så enkelt:
- Vi måler sygehusenes rentabilitet ved at sammenligne driftsudgiften pr. behandlingsenhed. Problemet er blot, at sygehuse har så forskellige behandlingsforløb, at det i praksis er umuligt at sammenligne tallene, forklarer han.
- Et sygehus kan selvfølgeligt blive for lille. Men det kan også blive for stort. Hvis et sygehus bliver større end et almindeligt dansk centralsygehus, bliver det dyrere at drive, beretter Søgaard.
- Det er ikke helt klart, hvorfor det bliver for dyrt. Måske bliver organisationsapparatet for indviklet. Eller det kan være fordi patienter, der indlægges for en lidelse, rutinemæssigt tjekkes for en lang række andre ting, nu hvor de er i gang, forklarer han.

Håndværkertilbud
Såvel Bent Hansen, formand for Danske Regioner, som Jens Winther Jensen, formand for Den Almindelige Danske Lægeforening, har argumenteret for at lukke sygehuse, fordi det er 'de rene håndværkertilbud', der ikke kan sikre nutidige forhold for patienter og ansatte.
- Mange sygehuse er kørt i sænk, på grund af slitage og manglende vedligeholdelse, bekræfter Jes Søgaard.
- En tilsvarende nedslidning har personalet været udsat for. Det er bare ikke så synligt.
Ifølge Søgaard skyldes nedslidte bygninger og ansatte, at der gennem de sidste 30-35 år er sket en systematisk underinvestering i sundhedsvæsenet i Danmark.
- Investeringsniveauet i det danske sundhedsvæsen har gennem alle disse år ligget på halvdelen af niveauet i de lande, som vi typisk sammenligner os med, fortæller han.
- Det er konsekvenserne af den politik, vi står med i dag.

Privatisering
På spørgsmålet om,hvordan den aktuelle centralisering hænger sammen med indførelsen af markedskræfter i sundhedsvæsenet, siger Jes Søgaard:
- Både ja og nej.
- I for eksempel Region Nordjylland er hele omstruktureringen i høj grad forårsaget af, at de er hårdt presset på økonomien.
Han fortæller, at de nordjyske sygehuse har kørt med en lidt lavere produktivitet.
- Og det bliver de øjeblikkelig straffet for rent økonomisk. Det er jo konsekvensen af, at de offentlige sygehuse i dag bliver drevet ud fra forretningslogik og rentabilitet, fastslår Søgaard.
Han slår fast, at besparelserne først og fremmest bliver hentet ind ved at skære i antallet af sengepladser.
- I Nordjylland har de nedlagt omkring 300 sengepladser for at spare penge. Og billedet er det samme i andre regioner.
Men ifølge Jes Søgaard er den aktuelle centralisering ikke først og fremmest drevet af ønsket om at gøre sundhedsvæsenet mere indbydende for private firmaer. De har tværtimod sværere ved at håndtere så store enheder, forklarer han:
- Faktisk ser vi den modsatte tendens i de lande, der har det mest markedsrettede sygehusvæsen. I USA går man i retning af mindre enheder, simpelthen for at skabe mere 'markedsbetinget virkelyst'.
- De private operatører, der alene går efter at tjene profit, nøjes typisk med de særligt overskudsgivende nicher, for eksempel specialoperationer der kan laves på samlebånd, forklarer han videre.
- De vil ikke drive det store sammenhængende sygehussystem, for det kan der ikke tjenes penge på. Det ser vi også i Frankrig, som er det vestlige lande, der har flest private profitsygehuse i forhold til befolkningen.
Jes Søgaard er ikke i tvivl om, at vi står overfor en omfattende privatisering af sygehusvæsenet i Danmark. Men det er først og fremmest på grund af regeringens ventetidsgaranti, der kanaliserer mange millioner skattekroner over til privathospitalerne.
Fra oktober bliver ventelistegarantien nedsat fra to måneder til en måned, og det vil få privatiseringen til at eksplodere.
- Der vil opstå en helt underskov af private operatører, og halvprivate klinikker. Og regionerne forstærker tendensen ved at indrette særlige klinikker, der skal konkurrere med de private klinikker om de mest attraktive operationer, forudser Jes Søgaard.
- På den måde bliver ressourcerne prioriteret efter økonomiske hensyn, og ikke efter lægefaglige hensyn. Det er meget uheldigt.