Hjemmeplejerne i Albertslund sagde i fredags nej til stress og lønslaveri. De strejkede, og det gav resultat
I fredags nåede bølgen af strejker blandt ansatte på plejeområdet til den københavnske omegnskommune Albertslund. De godt 40 ansatte i den udekørende hjemmepleje havde fået nok af tidspres og slaveløn.
- Vi sad på morgenmødet og snakkede om strejken i Holstebro, og så gik det op for os, at vores arbejdsforhold er præcis ligeså uacceptable. Strejkerne i Jylland trykkede hul på en byld, der har været betændt længe, siger social- og sundhedshjælper Susanne Balslev til Arbejderen.
Hun har arbejdet i Albertslunds hjemmepleje i ti år og er glad for sit job. Men de sidste år har hun oplevet et stigende pres på tiden til borgerne og lønningsposen.
- Efter ti år i Albertslund Kommune er jeg kun steget to løntrin. Jeg får omkring 121 kroner i timen. Vi gør et kæmpe stykke arbejde, og når vi får så lidt i løn, føler vi ikke, at vi bliver værdsat, forklarer Susanne Balslev.
Derfor vandt kravene fra Vestjylland om ordentlige løn- og arbejdsforhold hurtigt genklang i personalegruppen i Albertslund. I løbet af få timer var en strejke på benene.
- Vi gik rundt og snakkede med de andre grupper i hjemmeplejen, og de fleste var enige om at nedlægge arbejdet. Så kaldte vi de plejere hjem, der allerede var ude hos borgere, og få timer efter mødtes vi i vores grupperum. Vi var vel 30-40 stykker på arbejde den dag. Det var meget hektisk - vi har jo ikke prøvet sådan noget før, siger Susanne Balslev.
- Vi sørgede selvfølgelig for, at de borgere, der ikke kan klare sig, blev hjulpet af vikarer, og så ringede jeg rundt til resten og aflyste tiderne. Jeg fik utrolig stor opbakning fra alle de ældre, som sagtens kunne forstå os. Det går jo også hårdt ud over dem, når vi har for travlt, tilføjer hun.
Strejken i Albertslund kommer efter et halvt år med markant øget tidspres. Kommunen har skåret 15 procent af tiden til borgerne i hverdagen og 30 procent i weekenden.
- Om hverdagen har vi fem minutter til at give en borger støttestrømper på, i weekenden fire. Vi har ti minutter til liftarbejde, i weekenden otte. Og uanset hvor mobile borgerne er, får de alle omkring fem minutter til toiletbesøg. Tidspresset og alt det nye kontrol- og papirarbejde har længe gnavet i os alle, understreger Susanne Balslev.
De strejkende hjemmeplejere krævede udover højere løn og fastholdelsestillæg også mindre administrativt arbejde og mere tid til borgerne. Krav som den kommunale leder efter strejken måtte love at arbejde for at opfylde.
- FOA sendte to forhandlere ned til os, og sammen med vores tillidsrepræsentant fik de vores leder i kommunen til at love at holde et møde med os inden den 1. juli om, hvordan kravene kan opfyldes, siger en glad Susanne Balslev.
Selvom hun ikke tidligere har været fagligt aktiv, er hun ikke i tvivl om, at hun skal med, når de offentligt ansatte demonstrerer i dag.
- Det skal jeg! Nu har jeg opdaget, at det nytter. Det er fantastisk at opleve, at vi kan stå sammen og vise, at vi mener det alvorligt, fastslår Susanne Balslev.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278