- Hvad er demokrati og ytringsfrihed værd, hvis det kun er de allerøverste i samfundet, der spørges om de mest omfattende spørgsmål, siger Karina Rohr Sørensen fra Folkebevægelsen mod EU

EU`s stats- og regeringsledere skal i dag i gang med en vanskelig øvelse på topmødet i Bruxelles.
For to år siden faldt EU-forfatningen med et brag, da vælgerne i Holland og Frankrig stemte nej. Siden har 18 lande ratificeret forfatningen, flertallet uden overhovedet at spørge befolkningen.
Nu er tiden kommet, mener EU-toppen, til at vække den til live igen på mødet i dag og i morgen.
På den ene side skal stats- og regeringslederne foregive at sætte rammerne og indholdet for en helt ny traktat, som ikke må kaldes en forfatning. På den anden side skal så meget som muligt med fra den forkastede EU-forfatning med, men bare pakket ind i nyt cellofan. EU-toppen har ikke lagt skjul på, at de for alt i verden vil undgå, at den kommende forfatning skal sendes til folkeafstemning.

Regering kører udenom folketinget
Op til mødet i dag har det tyske EU-formandskab udarbejdet en rapport efter talrige hemmelige møder mellem det tyske formandskab og udvalgte embedsmænd fra de 27 EU-lande. Tyskland har blandt andet stillet 12 spørgsmål, som de enkelte lande har skullet besvare i perioden fra den 23. april til den 4. maj. Og svarene danner baggrunden for rapporten.
Besvarelserne har været så hemmelige, at end ikke Folketingets Europa-udvalg har kunnet vriste svarene ud af regeringen.
'Forberedelsen af besvarelserne er sket på sædvanlig vis. Indholdet heraf er fortroligt af hensyn til forholdet til andre lande', skriver udenrigsminister Per Stig Møller den 11. juni til Enhedslistens medlem af Europa-udvalget, Rune Lund.

Samme indhold - ny indpakning
Af rapporten fremgår det klart, at der lægges op til en såkaldt make over af forfatningen, hvor indholdet bevares, mens der fjernes betydningsløse dele.
'En række medlemsstater understregede betydningen af at undgå med symbolikken og betegnelsen ÒforfatningÒ at give indtryk af, at EU undergår en radikal ændring', konkluderer den tyske forbundskansler Angela Merkel.
Samtidig konkluderer Angela Merkel, at det indebærer, at EU nu bør sigte på at lave en såkaldt ændrings-traktat til Nice-traktaten.
'En sådan fremgangsmåde er ikke uforenelig med kravet fra de medlemsstater, der allerede har ratificeret, om at så meget af indholdet i forfatningstraktaten som muligt bevares', fortsætter Merkel.
'De (de 18 lande, red.) har dog gjort det meget klart, at dette vil betyde en større indrømmelse. De insisterer på at bevare substansen i de fornyelser, der blev opnået enighed om på regeringskonferencen i 2004'!

Mere magt til de store
Det betyder, at den fordeling af magten mellem store og små lande og mellem EU og de enkelte medlemslande, som EU-forfatningen lægger fast, skal bevares mest muligt.
Vetoretten, det vil sige de enkelte landes ret til at sige nej til ny EU-lovgivning, skal afskaffes. Der kommer flertals-afgørelser på de fleste områder.
De store lande får flere stemmer på bekostning af de små. Desuden vil man bevare det såkaldte dobbelt flertal på de områder, hvor vetoretten er blevet afskaffet. Dobbelt flertal betyder, at der både skal være flertal i Ministerrådet, og at flertallet skal repræsentere et flertal af EU-landenes befolkninger.
Det vil medføre, at tre eller fire af de store EU-lande kan svinge taktstokken i EU. De kan nemlig blokere alle forslag, som de er imod, hvis de går sammen med et andet land uanset størrelsen. Ved at lægge deres befolkninger sammen kan de forhindre, at der er et flertal af EU-landenes befolkninger bag.
Folkebevægelsen mod EU har mange år kritiseret disse afstemningsregler.
- Problemet er det såkaldte 'dobbelt flertal', der lyder demokratisk, men er det modsatte! Regler siger ikke noget om, at flertallet i befolkningerne skal være enige. I EU`s største land, Tyskland, tør de ledende politikere ikke engang spørge befolkningen, om EU-grundloven kan accepteres, siger Ditte Staun fra Folkebevægelsen mod EU.
- Reglerne handler ikke om demokrati, men om mere magt til de store lande, fortsætter Ditte Staun.

Polen stritter imod
Polen er et af de lande, der stritter mest imod at ændre afstemningsreglerne.
Selvom Angela Merkel ikke har sat afstemningsregler til diskussion i den kommende køreplan, insisterer Polens præsident Lech Kaczynsky på, at det skal de.
Tirsdag aften mødtes EU-landenes embedsmænd til en sidste debat om køreplanen og forfatningen inden topmødet. På mødet lagde Polen maksimal pres på det tyske EU-formandskab, skriver euobserver.com.
- Hvis der ikke er mulighed for at diskutere et så vigtigt emne som afstemningsreglerne, så er der ingen mening i at holde en ny regeringskonference, sagde en embedsmand fra den polske delegation.
Presset ser ud til at virke. I hvert fald har Angela Merkel tilføjet Polens ønske om at diskutere stemmeregler i den sidste udgave af rapporten til topmødet.

Blankocheck til Fogh
Den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen, og udenrigsminister Per Stig Møller kommer til Bruxelles i dag med stort set frie hænder.
- Regeringen har fået ja til at arbejde for stort set hele EU-forfatningen. Den går ind for små kosmetiske ændringer som navn og flag, men er ellers parat til at æde alt det andet, siger Rune Lund til Arbejderen efter Folketingets Europa-udvalgs møde i fredags.
Den seneste meningsmåling fra EU`s eget analyseinstitut, eurobarometer, viser imidlertid, at statsminister Anders Fogh Rasmussen kun forhandler på et mandat fra et flertal af Folketingets ja-partier.
Undersøgelsen, der blev offentliggjort i tirsdags, viser, at 45 procent af danskerne ikke støtter en EU-forfatning.
- Selvom EU-formanden Angela Merkel vil ændre navnet og fjerne nogle enkelte symboler, så er det stort set samme tekst, de ønsker i den nye EU-traktat. Trods den klare melding fra Eurobarometeret tyder intet på, at EU`s ledere vil lytte til befolkningerne i EUs medlemslande, siger Karina Rohr Sørensen fra Folkebevægelsen mod EU.
- Vi kræver derfor en folkeafstemning om den næste traktat, hvad end jurister finder af spidsfindigheder. Giv folkestyret talerum. Hvad er demokrati og ytringsfrihed værd, hvis det kun er de allerøverste i samfundet, der spørges om de mest omfattende spørgsmål, slutter Karina Rohr Sørensen.

Folkeafstemning
Et flertal af befolkningerne i de store EU-landene kræver en eventuel ny forfatning til folkeafstemning. Det viser en meningsmåling, som det britiske dagblad The Financial Times har foretaget i samarbejde analyseinstituttet Harris.
Spanien: 75 procent
Tyskland: 71 procent
Storbritannien: 69 procent
Italien: 68 procent
Frankrig: 64 procent.