Bedre service og borgeren i centrum lover statsministeren i sin kvalitetsreform. Mere markedsgørelse, få reelle ændringer og mange flotte ord uden indhold, lyder kritikken

Frit valg synes ifølge regeringen at være en af hjørnestenen i fremtidens velfærdssamfund. Flere private hjælpere hos de ældre, flere private madordninger, private sygehuse som klarer operationerne, når de kommunale har for lange ventelister, eller ikke har plads.
Sådan lyder nogle af forslagene i regeringens foreløbige udspil til kvalitetsreform, som kom i sidste uge. Det offentlige ses som et marked, hvor ydelser kan købes og sælges.
'Styrket offentligt-privat samarbejde skal give bedre service. Offentlig service skal løses bedst og billigst. Og så er det underordnet om leverandøren er offentlig eller privat. Offentligt-privat samarbejde kan føre til nytænkning og bedre udnyttelse af samfundets kompetencer og ressourcer'.
Det fastslår regeringen i udspil.

Privatisering i system
Flere gange har de faglige organisationer - primært de pædagogiske - påpeget, at ideerne i kvalitetsreformen om mere privatisering ikke fører til bedre velfærd. Regeringen har valgt at vende det døve øre til, og satse på at flere private tilbud vil skabe fremtidens velfærdssamfund.
- Frit valgs ordninger skal yderligere udbygges og private leverancer sættes mere i system, hvor det tidligere kun har været sporadisk. Udlicitering af de offentlige tilbud skal udbredes mere, siger medlem af Den Alternative Velfærdskommission, økonom Henrik Herløv Lund til Arbejderen efter at have nærlæst regeringens forslag.
Kvalitetsreformen lægger også op til flere målinger, mere regulering og mere kontrol.
'Regeringen vil udbygge det frie valg yderligere, brugerne skal have adgang til sammenlignelige oplysninger om faglig kvalitet på de enkelte institutioner og kommunerne skal fremover oprette kvalitetskontrakter med borgerne', hedder det blandt andet.
Når regeringen ønsker at øge privatiseringen og markedsgørelsen af den offentlige sektor, er det ifølge Henrik Herløv Lund udfra et ideologisk ønske, og ikke fordi det er dokumenteret, at markedsgørelse er mest effektiv.
'Markedsløsninger i den offentlige sektor er i grunden et fremmedelement. Når velfærdsservice i den danske model er lagt i offentligt regi, er det fordi, at målet ikke blot er at producere service. Det er fordi der politisk fastlægges et ønske om at få et udvidet produkt, der udover service rummer retssikkerhed, lighed i muligheder og behandling og demokratisk styring', hedder det i en rapport, Henrik Herløv Lund har udarbejdet om kvalitetsreformen.

Reform uden solidaritet
LO`s ugebrev A4 kalder reformen for middelklassens kvalitetsreform, da den i ånd, logik og sprog henvender sig til bankfunktionæren og ingeniøren. A4 efterlyser, at regeringen begynder også at fokusere på de svageste grupper i samfundet.
- Vi kan nu stå med et dokument i hånden med rettigheder. Det kan være meget godt, men vi går i retning af en øget forbrugerisering. Reformen støder mod hensynet til de svageste - altså hele det solidariske grundlag i vores velfærdssamfund. På den måde er jeg enig i, at reformen er middelklassens reform og til ugunst for de svageste, siger Henrik Herløv Lund.
Han påpeger, at regeringens ensidige fokusering på de offentligt ansatte sker på bekostning af mange svage grupper i samfundet.
- Udspillet vil skabe yderligere skel i modtagelsen af ydelser, og skabe opdeling, som det er sket på skoleområdet, mellem dem der har råd til privatskoler og dem der ikke har, lyder det kontant fra Henrik Herløv Lund.

Øv den har vi set!
Regeringen vil sætte brugeren i centrum. Det skal være nemmere at finde ud af hvilken kvalitet forældrene kan forlange af pædagogen i vuggestuen, socialrådgiveren skal være nemmere at få fat i, de ældre skal have flere private tilbud til rengøring og pleje. Ikke mindst skal de offentligt ansatte anerkendes for deres arbejde. Det er bare nogen af regeringens erklærede hensigter i udspillet til kvalitetsreform.
Det nyligt indgåede trepartsforlig har også fået plads i kvalitetsreformen med en række konkrete tiltag som blandt andet øget fokus på uddannelse til ufaglærte, styrkelse af efteruddannelse og årlige medarbejderudviklingssamtaler.
- Ud af over 100 forslag er der meget lidt, som ikke allerede er besluttet, eller er i gang. Jeg kan umiddelbart se to tiltag, som er nye. Regeringen har valgt at følge Familie- og Arbejdslivskommissionens forslag om at afskaffe lukkedage uden for ferie i daginstitutioner, og så er der et forslag om at mindske ventetiden for kræftpatienter, siger Henrik Herløv Lund.
Han betegner reformen som flotte ord, spin og politisk korrekte vendinger, som skal skabe en positiv atmosfære om regeringens velfærdspolitik.
At reformen er gammel vin på nye flasker ses ifølge Henrik Herløv Lund blandt andet i forslagene om måling af kvalitet i de enkelte institutioner - tiltag som allerede er i gang i mange kommuner.
Regeringen lover også, at gennemføre en afbureaukratiseringsreform.
'Regeringens strategi er en forenkling af utidssvarende regler, arbejdsgange og dokumentationskrav', lyder det i oplægget.
- Allerede under Schlüter talte man om regelforenkling, så det er der ikke noget nyt i. Man lover altså her noget, som man erfaringsmæssigt ikke gør noget ved. Desuden er det svært at få afbureaukratisering til at hænge sammen med, at regeringen fortsat vil kræve mere dokumentation, flere resultatkontrakter, flere brugertilfredshedsundersøgelser og flere evalueringer. I værste tilfælde - og mest sandsynligt - er kvalitetsreformen i realiteten oplæg til fortsat bureaukratisering, mener Henrik Herløv Lund.
Kvalitetsreformen har været diskuteret gennem snart et år på en række temamøder for særligt indbudte. Under processen opstod trepartsforhandlingerne, som nu er en del af kvalitetsudspillet.
Henrik Herløv Lund betegner hele udspillet som regeringens forsøg på at imødegå kritikken om udhuling af velfærden, men det er netop kvalitetsreformen, der ifølge Henrik Herløv Lund på længere sigt vil forringe velfærden.
Det endelig udspil til reform kommer til august.