Dansk Fagpresse advarer om, at det bliver folk på landet, der kommer til at betale for EU¤¤s og regeringens planer om at afskaffe Post Danmarks brevmonopol

- Når regeringen giver konkurrencen fri, vil Post Danmark tabe markedsandele i byerne, hvor private postselskaber øjner en god forretning på grund af de mange mennesker og firmaer fordelt over korte afstande.
Sådan lyder de dystre forudsigelser fra Christian Kierkegaard, direktør i Dansk Fagpresse, til Arbejderen.
Som kompensation for de manglende indtægter til Post Danmark, foreslår Konkurrencestyrelsen, at der indføres differencierede priser - så Post Danmark kan sænke priserne for at køre post i byerne (hvor de fremover skal konkurrere med private) og til gengæld hæve portoen på landet, hvor det ikke kan betale sig at køre post, fordi der er langt mellem husene og kun en begrænset mængde post.
- Det bliver landet, der kommer til at betale prisen for, at der kan blive konkurrence i byerne. Vi risikerer en skævvridning af Danmark. Stigende porto vil svække de medier, der især uddeles i de tyndt befolkede områder. Det kan eksempelvis være landbrugsaviser eller foreningsblade for den folkelige idræt, som risikerer at må hæve abonnementet. Det er et demokratisk problem, advarer Christian Kierkegaard.
Når Konkurrencestyrelsen foreslår, at lade Post Danmark selv bestemme, hvor meget det skal koste at køre post i de forskellige landsdele, skyldes det EU`s krav om, at private postfirmaer skal have adgang til at uddele post i Danmark.
Når det sker, bliver det nødvendigt med en eller anden form for støtte eller kompensation til Post Danmark - den statsejede postvirksomhed skal nemlig fortsat have befordringspligten, som sikrer, at alle har ret til at modtage og afsende post, uanset hvor de bor. Denne pligt har de private selskaber ikke.
Hvis politikerne ikke ønsker at give kompensation, så kan de også vælge at skære i hvor ofte vi skal have post: 'Det kan for eksempel ske ved at reducere antallet af omdelingsdage per uge for befordringspligtige breve fra seks til fem dage, hvilket svarer til EU`s minimumskrav', skriver Konkurrencestyrelsen i sin årlige redegørelse.